Hej...

Ja, bloggen har jo været væk i et par måneder, hvis nogen skulle have opdaget det. Eller altså, jeg har ikke skrevet på bloggen siden marts sidste år, men den har været sådan helt væk i et par måneder, og det er der en grund til.

Jeg blev nemlig bedt om, at fjerne nogle indlæg, som jeg ikke kunne overskue at gøre enkeltvis lige på det tidspunkt, og så var det nemmere at fjerne hele bloggen. Men nu har jeg så luget ud i de indlæg, der var tale om, og bloggen er kommet online igen. De der har læst med, kan nok relativt hurtigt regne ud, hvilke indlæg det drejede sig om og jeg har ikke tænkt mig at uddybe det nærmere af hensyn til den person, der bad om at de blev fjernet.

Men ellers sker der såmænd ikke det helt store, nye her. For en gangs skyld er jeg mega single, efter endnu et forsøg på et forhold, som ikke holdt. Denne gang varede det dog ca. et halvt år, hvilket jo må siges at være en slags fremgang, så måske er der håb forude?

Siljemæssigt fungerer tingene som de skal, så det er jo skønt. Samarbejdet fungerer rigtigt godt, synes jeg (nu har jeg sikkert jinx'et det), og det er rigtigt rart. Jeg har også fornemmelsen af, at Silje er glad for at være der - der er ingen sure miner, når hun skal hjem til sin far. Det virker som om, hun fungerer godt med den ordning, vi har nu, og er kommet godt ind i rutinen. Det er dejligt.

Ellers har jeg brugt tiden på Roller Derby, som jeg startede på i oktober/november måned. En virkelig fed sport, med nogle helt vildt søde mennesker. Jeg havde virkelig set frem til at det her skulle være "min" sport, desværre kan mit gamle kadaver ikke holde til det. Jeg tog et slemt fald, som jeg indtil videre har været to uger om at komme over. Det kostede en uges sygemelding og det er desværre ikke første gang, jeg har været sygemeldt pga. skader fra derby. Skader, som sikkert ikke ville betyde noget, hvis man havde en sund og stærk ryg, men det har jeg ikke, så de små dumme "uh-jeg-falder!"-ryk, "de-andre-blocker-mig"-moves og små fald i pack eller alene uden særligt meget fart på, sætter sig med det samme i min åndssvage ryg og nakke, som et hold, som gør virkelig nade.
Så jeg er nødt til at tage en pause. Hvilket er pisse træls, men jeg kan ikke rigtigt forsvare over for mit arbejde, at jeg gang på gang er sygemeldt pga. skader, jeg pådrager mig i en sport. ØV!

Og så har jeg strikket et par strømper... Og plantet grøntsager i min stue. Så ser vi, om det bliver til noget, der kan spises.
Strømperne er helt almindelige "vanilla" strømper, uden nogen former for mønster på. Første forsøg på et par strømper, og det blev faktisk ret godt. Det lykkedes mig at få et helt par strømper ud af en enkelt nøgle strømpegarn fra Tiger - eller næsten, for jeg var nødt til at bruge en lille smule at nøgle nr. 2, til at lave tåen med - så det næste par må blive med kontrastfarve i hæl og tå (evt. også den øverste rib).
Det var faktisk ret fedt at blive færdig med et strikkeprojekt, og det føltes helt mærkeligt at tage et par strømper på fødderne, som jeg selv har strikket.
Silje vil også have et par, men det skal være i et andet garn, for hun synes det her kradser.

Det var bare lige et lille hurtigt hej-indlæg. Jeg satser på, der kommer mere snart.