2016

Ahh, anden halvdel af mine skønne "lektier" - hvis bare alle lektier var som disse, hvor man egentlig skal gøre noget, man gerne vil og holder af at gøre (nemlig at skrive). Det er bare ikke altid så fedt, når man skal.
Det er altid sjovere at skrive et indlæg, der kommer lige fra hjertet, og ikke fordi jeg har en tidsfrist, der hedder på den 14. (det var egentlig i starten af sidste uge, men så blev coachen syg, hvilket var heldigt for mig, for jeg var slet ikke færdig med dette indlæg - og nu er det så udsat).
Jeg er også en lille bitte smule i tvivl om, hvad det nu var, jeg skulle få ud af at skrive præcis de her indlæg. For det er jo lidt ligesom med nytårsforsæt - man har en masse intentioner om en hel masse, men ofte bliver det aldrig rigtigt til mere end intentionerne. Og hvad er de så værd?

Hvis jeg nu kalder det en rettesnor - en guideline til 2016 - så ser vi, hvad det ender med.

Det eneste jeg egentlig har af forsæt-agtige ting er: "Begynd at tage dig selv seriøst! Hvis du ikke tror på dig selv og tager dig selv seriøst, hvordan skal andre så kunne det?"

Jeg er nødt til at begynde at være bedre mod mig selv:

• Drikke mere vand i stedet for kaffe - det er jeg faktisk godt i gang med. Jeg har (længe haft) en app der hedder iDrated, som minder mig om at drikke vand. Man indtaster fødselsdato og vægt, samt hvor tit og hvor meget motion man dyrker, og så fortæller den, hvor meget man skal drikke i løbet af dagen. Den har virkelig hjulpet mig til at få drukket mere vand. Og samtidig har jeg så aftalt med mig selv, at jeg skærer ned på kaffen, så nu drikker jeg kun én kop om dagen, hvor jeg tidligere havde drukket tre inden frokost..
• Få noget mere søvn.
  Når jeg engang føler, jeg er med på væskedelen, så er det meningen, at jeg skal tage kampen op mod den lille stemme i mit hoved, der skriger: "Du kan ikke gå i seng nu - klokken er jo kun 22!! Der er stadig 2 timer tilbage af aftenen til at slappe af og gøre lige, hvad du har lyst til!". Jeg er simpelthen så dårlig til at gå tidligt i seng. Jeg lytter alt, alt, alt for ofte til den stemme, og det resulterer i, at jeg lidt for ofte ender med at splatte totalt ud på sofaen på mine børnefri aftener, og sove hele aftenen! Og så er jeg jo lige vidt.
• Spis sundere (og have madpakke med på arbejde). Jeg har været alt for god til at spise virkelig dårligt. Jeg har spist alt for meget slik, for mange chips og alt for mange retter der var flødebaserede eller dyppet i fedt. Samtidig har jeg spist rigtigt meget kantinemad, der både er virkelig dyrt i forhold til at have madpakke med, og ikke er den allerbedste kvalitet i verden.
  Så jeg skal virkelig til at spise mere frugt og grønt, og flere retter med substans. Og så skal jeg huske at få den der åndssvage madpakke med.
  Men... jeg hader madpakker! Jeg synes de er dybt uinspirerende, og når man når til frokost, er den aldrig lige så god, som man tænkte, den ville være, da man lavede den fra morgenen af - ja! jeg laver madpakke om morgenen - det bliver simpelthen ikke for mig at få dem lavet aftenen før, med mindre det er rester. I virkeligheden synes (både Silje og) jeg jo, at restemadpakker er de bedste - hvis man har mulighed for at varme dem, inden man skal spise dem! Det kan man ikke på mit arbejde, og så er det bare rigtigt kedeligt at spise rester, når de er kolde.
• Motion. Jeg ved godt, jeg engang skrev, at jeg egentlig godt kan lide min krop, som den er. Og det kan jeg faktisk stadig godt, men... på grund af alt den førnævnte dårlige mad, så har der altså sneget sig et par ekstra kilo på, der presser vægten i den forkert retning - og i særdeleshed forbi det punkt, som jeg hele tiden har haft som "SÅ stopper du simpelthen dig selv og tager dig gevaldigt sammen!"-punkt. Og det er 75 kg. Det kan lyde af lidt (eller meget - afhængigt af, hvilken slags person man er mht. vægt), men for mig er det meget. Det er simpelthen den magiske grænse mellem, om jeg har det godt med mig selv eller ej. Allerhelst ville jeg gerne have vægten ned under 70 kg, så har jeg det allerbedst. Engang havde jeg et mål, der hed 65 kg, men det har jeg lidt opgivet efterhånden.
  Under alle omstændigheder kræver det noget motion, det har jeg erkendt, og jeg er så småt startet op. Problemet er bare, at jeg har en tendens til at lægge for hårdt ud, og så ender jeg enten med at køre surt i det, at blive skadet pga. overanstrengelse.
  Jeg vil gerne starte med at løbe igen, men jeg er "panisk" angst for, at jeg skal få ondt i mit knæ igen, og så får jeg ikke gjort noget ved det. Jeg er til gengæld startet lidt op på lidt YouTube-motion" - dybt inspireret af Sneglcilles "bliv fit til bryllup"-indlæg søgte jeg på tuben efter noget motion, hvor jeg kunne være med. Det blev også PopSugar, men den her i stedet. Der kan jeg lige være med. I efteråret fortsatte jeg gerne med mave, arme og lår/baller med XHit, men så var jeg dælme også brugt bagefter. Jeg er lige startet op igen, så jeg er ikke lige gået videre med XHit endnu, men det skulle gerne komme.
  Jeg skal bare lige finde motivationen frem...

Alt det handler først og fremmest om at få det bedre med mig selv. Hvis jeg ikke selv føler mig attraktiv, hvordan skulle en fremtidig kæreste så finde mig attraktiv? Det er sikkert noget fis, men jeg tror nu alligevel, der er noget om det med, at man virker mere attraktiv, når man føler sig godt tilpas. Og jeg har altså lidt svært ved at føle mig specielt lækker, når der er tre ekstra buler på maven i min kjole, og jeg har den klassiske "skilning" midt på ballerne, fordi der strammer elastikken fra trussekanten... Lad os bare sige, at det ikke ligefrem fremmer selvtilliden.

Mens jeg skriver det her, spiser jeg slik til aftensmad for anden dag i træk... Yes, I'm taking this veeery serious...

Kærlighed:Hvis vi lige kigger lidt nærmere på det der kærlighed, så håber jeg, at det i 2016 lykkes at møde en mand, der vil mig - hele tiden - og som er i stand til at "binde" sig og være i et fuldtids kæresteforhold. Ikke at vi behøver være sammen hele tiden, men jeg vil da gerne være sammen med ham mindst én gang i ugen. Én der er lidt romantisk, og som også holder af at nusse og sove i ske, og som forstår, at forspil er andet og mere end at kravle over under min dyne, når vi skal sove. Der skal lidt mere til, og det starter så meget før, vi overhovedet når til soveværelset. Én som kunne finde på at række ud efter mig fra morgenen af, og ligge lidt i ske og nusse og måske snakke sammen, inden man står op. Er det så meget at "forlange"? Er det meget krævende?
Så må jeg være krævende, for det er ting, som jeg ikke kan undvære, og et forhold uden de ting er nærmest tortur for mig. Jeg føler mig ikke værdsat uden - jeg føler det som om, jeg bare er i vejen. Hvis der er noget, jeg har lært af mine "forhold" med GFA og Smeden, så er det dét - at jeg ikke igen vil være i et forhold uden nærhed, ømhed og kærtegn - altså uden det bliver kvalmt.

Arbejde:
Egentlig så skulle denne lektie vist handle om, hvordan jeg gerne så mit arbejdsliv blive i 2016. Det er svært, for jeg vil jo gerne finde ind til "det jeg brænder for". Men det er sgu da svært! Indtil videre synes jeg ikke rigtigt, jeg er kommet nogen vegne. Jeg har været til to sessioner hos coachen, og jeg synes ikke, vi er kommet særligt meget nærmere, hvad jeg brænder for. Jeg har en masse idéer, men de er jo for helvede ikke andet end det - idéer! 

• Jeg har en idé om at starte en strikke café/garnbutik. Et sted hvor man både kan købe sit garn til det næste projekt, og sætte sig med en kop god kaffe og evt. en sandwich/bolle, og strikke mens man sludrer med veninderne. Jeg kan skide godt lide idéen, men det kræver for det første kapital at starte sådan et sted. Man skal have lokaler og der skal ikke mindst være et kundegrundlag til det. Jeg har ingen penge, jeg har ingen lokaler og jeg aner ikke, om der er interesse/kundegrundlag for det. Så det er bare dét - en idé, der aldrig bliver til noget.
• Jeg vil gerne arbejde med at skrive, men jeg har ingen intentioner om at skulle tage en uddannelse som f.eks. journalist. Hvis jeg kunne leve af at blogge, så gjorde jeg det gerne, men det kan jeg ikke. Jeg har endda tænkt på, at skrive en bog, men det kræver en del planlægning (i hvert fald på den måde, som jeg gerne vil skrive en bog på). Det ville være fiktion, skønlitteratur, som jeg ville skrive, og så ville det højst sandsynligt være indenfor fantasy-genren. Jeg har bare ikke lyst til at starte op på en historie/fortælling og bare se i hvilken retning, det flyder. Jeg vil gerne have en plan om, hvad der skal ske. En idé om hvordan karakter udviklingen skal være. Hvor det skal foregå og hvordan "verden" ser ud, så man i historien nemt kan følge med i, hvor handlingen foregår, og kan genkende stederne, når karaktererne bevæger sig rundt. Ja ja, endnu et projekt, der ikke bliver til noget, men idéen er jo god nok...
• Eller noget med at arrangere fester, udflugter, rejser for folk. Jeg har altid syntes, det var sjovt at arrangere forvaltningens skiferie - så længe jeg altså har tid til at gøre det. Når jeg ikke har tid, bliver det min evigt dårlige samvittighed.
  Når der har været arrangementer på arbejde, har jeg også tit været involveret. Jeg har været i julefrokost- og sommerudflugtsudvalget flere gange, og jeg synes det er sjovt - når der er tid og budget til at gøre noget, der er noget ved, og som ikke bare bliver at drikke en øl og spise noget mad.
  Det er også som regel mig, der sender invitationer ud, hvis vi har planer om at lave noget fredag eftermiddag efter arbejdstid. De gange vi har bowlet eller spillet pool, er det mig, der har sørget for at invitere folk, booke baner/borde, og evt, bestille mad, og lobbyet for at folk skulle melde sig til, fordi det simpelthen ville blive så hyggeligt og sjovt.
  Så hvis man kunne lave sådan noget, og så rent faktisk blive betalt for det, så ville det da være mega lækkert, men da jeg ikke selv ville betale folk for det (jeg kan jo selv), så forestiller jeg mig heller ikke, at der er særligt mange andre, der vil.
• Makeup-artist! Jeg ææææælsker makeup - og jeg elsker at lægge makeup, i hvert fald på mig selv. Så det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med. Problemet er lidt det samme, som med strikke caféen - kapital. Det koster 20-40.000 at tage en uddannelse som makeup-artist i Danmark. Igen, penge som jeg på ingen måde ligger inde med. Så kunne man jo arbejde i Matas eller Magasin/Sallings makeup-afdeling, men ser du, så meget elsker jeg heller ikke makeup, at jeg magter at stå i dunsten af en milliard parfumer hver eneste dag. Jeg får ondt i hovedet bare af at gå gennem Magasin fra p-huset og op til gågaden, så tænkt at stå der dag ud og dag ind - det tror jeg ikke, jeg kunne. Men hvis jeg skulle arbejde et af de steder, så skulle det være i Urban Decay i Magasin. 

Jeg er lidt spændt på, hvad det bliver til med det ejendomssalg. Om det bliver til noget, og hvis/når det gør, i hvilket omfang bliver det så? Og får vi lavet om i vores arbejdsopgaver i forbindelse med, at min ene kollega stoppede og hendes opgaver skulle fordeles på os andre, og med vikaren, som vi efter planen skal have ansat pr. april, hvis vi finder en egnet kandidat. Det er så mange ubekendte i den ligning, at det ikke rigtigt er til at overskue, hvad der kommer til at ske. Det kan jo være, jeg genfinder min glæde ved at være ejendomsadministrator - nok til at gøre min uddannelse færdig og til at fortsætte ned af det spor, men som en bevidst handling og ikke, som det er nu, mere ved et tilfælde.

Ud over det, vil jeg gerne gøre noget mere ud af de kreative projekter, jeg har liggende, som jeg ikke får arbejdet på, fordi jeg bruger min frie tid på at slappe af i stedet.
Jeg regner med at skrive et indlæg om mine kreative projekter.