Eurovisionlørdag

Sidste lørdag var der Eurovision og igen i år blev, så jeg det sammen med mine brødre og min fætter og kusine. I år var det min fætter, der havde indvilget i at få os alle sammen på besøg og lave mad til os. 

Vi var inviteret til kl. 17-18, så derfor var jeg jo i rigtig god tid ved at stå op kl. 9. Så kan man jo nå dejligt meget, som at sidde på sofaen og slappe af med @EssieBottonVlogs, som jeg lige var igang med at se fra starten af - på den måde var jeg jo mega produktiv og igen i super god tid, da jeg kørte ind til Kaffeland for at drikke kaffe med DM kl. 13 (for så selvfølgelig først at dukke op en halv time senere - cause that's what I do.. men til mit forsvar, så var det mest fordi, jeg cirklede rundt i kvarteret i et kvarter for at finde en parkeringsplads). 

I de 6 uger jeg var sygemeldt, har jeg nærmest ikke været ude og altså heller ikke på kaffebar (bortset fra den dage jeg fik fjernet sting og overrakte min far til at køre forbi Street Coffee så jeg kunne få kaffe :-) ) Altså, kaffen er jo god, men det er jo hele oplevelsen, der gør, at jeg kommer igen og igen og... Med til oplevelsen er, at det er et lille bitte sted, og baristaerne er søde, ejerne cool'e (?), men det der virkelig "gør" det er selskabet! De dejlige mennesker, man drikker sin kaffe med. Og den dag bar det så et af mine yndlingsmennesker, DM. Vi sku' jo bare liiiige have en enkelt kaffe og så snakke lidt og så skulle jeg af sted, så jeg kunne nå til Jebjerg til tiden (ja ja, man er vel optimist). Meeen så blev det til to kaffe og en masse snak og jeg endte med at køre derfra temmelig sent. 

Madammen (min bil) er... hvad siger man... Altså ikke sådan rigtigt i stykker.. men altså noget derhen ad... Igen! Den ryster når jeg kører hurtigt, så det det med at tage motorvejen var "out of the question". Så det var landevejskørsel hele vejen - jeg er virkelig ikke fan af landevej/motortrafikvej, for der er såååå mange snegle, som tøffer af sted med 70, og det er umuligt at komme til at overhale, fordi der altid er modkørende. Så det tager bare længere tid, altid. 

Men jeg nåede det da. Nogenlunde. Var i Roslev hos Die Eltern ca. kvart over fem, og så kørte jeg med min lillebror og hans kæreste til Jebjerg. Vi var faktisk de første, der kom (kendetegnet for min familie er, at vi aldrig kommer til tiden - så en løs 17-18 mødetid er perfekt til os ;-)) Det endte med, at alle var der kl. 18, så wuuhuuu! 

Min fætters kone er fra Thailand og en fantastisk kok. Det er altid lækkert at spise hos dem, for hun laver bare altid noget super god mad og jeg glæder mig altid til at se (og smage!), hvad hun har kreeret. Denne gang fik vi hjemmelavede (yes, from scratch) mini forårsruller og indbragte tigerrejer til forret - spiste aaaalt for mange, men for hølvød altså, de smagte bare SÅ godt. Men mens man sidder der og spiser sig mæt i forret, så ved man bare, at det er verdens dårligste idé, for der kommer jo en hovedret og den skal det bare være plads til. For man véd bare, at hovedretten vil være endnu bedre end forretten. Og det var den, eller de, for hun havde lavet to hovedretter: grøn chili med kylling og ris og sur/sød indbagt kylling også med ris. For dælen da! Sååååå godt! Og så var der ispinde til dessert. Så vi blev ordentligt forkælede. 

Så var der selve Eurovisionen. Der var nogle ret gode sange, men jeg kan virkelig ikke huske nogen af dem. Kun Basims, men det er mest fordi DR har været så "flinke" at reklamere ublu for den siden det danske grand prix og især i ugerne op til Eurovision. Så tak for det.. eller det der. 

Vi har altid en lille intern konkurrence, ingen vinder noget (æren?), hvor vi laver en top 5 og en bund 5. Jeg var slet ikke med - jeg kunne simpelthen ikke huske nogen af sangene, da vi nåede til afstemningen. Så jeg var slet ikke med. Andet end, at jeg var temmelig sikker på, at Østrig ville vinde. Ikke så meget pga. sangen, men pga. af sangeren. Don't get me wrong - det var en okay sang, men havde det ikke været for Conchita "skæg og kjole"-kombinationen, så er jeg ikke sikker på, den havde vundet. Og don't even get me started on Poland! Ej men come on. Det var simpelthen for billigt - i mere end en forstand. Jeg havde lidt Basim på min liste, men mest fordi det var Danmark og man er jo nødt til at satse på vores egen. Jeg havde ikke rigtigt hørt den inden - kun omkvædet (jeg hører ikke særligt meget radio for tiden - ikke engang Mads & Monopolet - I know, shocking! Og jeg har ikke set semifinalerne). Jeg synes egentlig heller ikke, at den var voldsomt god, men synes den havde fortjent sin 9. plads - så det var temmelig godt gået af Basim. 

Jeg var lidt skuffet over sangene og jeg er faktisk lidt i tvivl, om jeg helt har lyst til at se det til næste år. Jeg kommer nok til at se det alligevel, men nok mest for familiehyggen. Og så satser jeg på, at næste år bliver året, hvor Silje er med. Hun skulle have været med i år, men jeg byttede weekenden med Mr. X, fordi min mor havde fødselsdag i torsdags, og jeg prioriterede Bedstes fødselsdag over Eurovision. 

Det må være nok for denne gang. Tak, hvis du læste hele indlægget. Det var langt, jeg ved det, men det det med at fatte mig i korthed - ikke min stærke side. 
Læg endelig en kommentar, hvis du har lyst til at give din mening om Eurovision 2014, enig eller uenig. Det kunne være hyggeligt at læse, hvad andre syntes om showet og sangene. 

Kommentarer

Populære opslag