"Jule-Kinderæg"
Når jeg bliver voksen, vil jeg holde jul hjemme hos mig, i mit køkken og min stue og kravle i min egen seng, når gæsterne er taget hjem. Og sove længe dagen efter, lave en kande kaffe og bare nyde juledag i ro og mag - I ved, lissom i filmene.. Hvor husets "gudinde" bare lige sidder og nyder en kop kaffe inden husets øvrige beboere står op og alt bliver kaos? Sådan bliver mine julemorgener, når jeg bliver voksen og holder jul hos mig selv.
Jeg kan faktisk godt lide at holde jul hos mine forældre - det har jeg jo gjort det meste af mit liv. Og når begge mine brødre også er hjemme, så er det jo næsten lige som, dengang jeg var barn - og det skal man ikke kimse ad. Det er bare hyggelige med julen, som man kender den og med alle de traditioner vores familie har opbygget, siden vi begyndte at holde jul derhjemme (da min fars forældre begge var døde, inden da var julen faktisk altid hos dem). Vi skal have flæskesteg - og måske liiiige et enkelt andebryst eller to) med alle slags kartofler: hvide, brune og franske. Hjemmelavet rødkål, som jeg har tilbudt at lave hjemmefra og tage med derop. Og vi skal have ris a la mande til dessert. Sådan er det bare, og det behøver vi faktisk ikke lave om på.
En enkelt gang, for en tre år siden ca. (det var det år, de sendte Alletiders Eventyr på TV2), har jeg holdt jul herhjemme. Det var faktisk det år, hvor min første niece kom til verden. Det kan jeg huske, for de var de eneste, der ikke var her (hvilket vel egentlig også var årsagen til at det kunne lade sig gøre - så meget plads er her nemlig heller ikke, så jeg skal have skaffet mig et større hus, inden jeg for alvor sætter drømmen i værks). Men mor og far og lillebror var her og Silje var naturligvis hos mig den jul.
Men selvom det var mit køkken, der skulle lægge grund for madlavningen af alle de ovennævnte ting, og der heller ikke er über meget plads derude. Alle fire voksne stod på nakken af hinanden og skulle være med i både bruning af kartofler og sovsekogning og smagning og komme med gode og kloge råd, samtidig med at der blev lavet marcipankonfekt.
Og trods det, at vi måtte flytte sofabordet hen til trappen og lampen over i hjørnet (hvor den i øvrigt stadig hænger) for at få plads til dansen rundt om træet, og den knappe plads i sofaen, når vi er så mange mennesker på én gang. At der skulle ryddes op i en halv times tid julemorgen før det hele lignede sig selv - så var det, det hele værd!
Friheden i at kunne putte barnet i sin egen seng efter gaveåbningen er overstået og hun er drattet om på sofaen, i ikke at skulle pakke barn og gaver og alt muligt pikpak ud i bilen og køre 1½ time for at nå hjem (hvad enten det er Juleaften eller i dagene efter, vi kører hjem) eller det at kunne være helt mig selv dagen efter uden at tænke på, at jeg befinder mig i "andres hjem" - ja, også selvom det er mit barndomshjem - det er bare meget mere afslappende. Og en dag, når jeg bliver gammel (og rig vist) så vil jeg gøre det hvert år og invitere hele familien - fordi jeg elsker jul, min familie og hygge. Så det er sådan et slags Kinderæg.

Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad