Der sker en masse..

... og alligevel ikke rigtigt noget.

1. Jeg løb den DHL-stafet der. 5 km rundt om og i Mindeparken i Århus - og jeg løb hele vejen, hvilket var totalt en sejr for mig, for den bakke dér - Djævlebakken - eller vædeløbsbakken, som de også kalder den, der ligger midt på ruten, efter det har været op ad bakke den sidste kilometer til halvanden - den er eddermame hård, den er. Og jeg gjorde det på 35 min. Hvilket nok ikke lyder af specielt meget, men for mig, der mere regnede med at ligge omkring de 40, så er det ret så hurtigt.
Men selv om jeg faktisk strak ud i alle leder og kanter, så havde jeg alligevel ondt alle mulige steder dagen efter. Men det var fedt, helt klart, og jeg skal sgu have tilmeldt mig et nyt løb, så jeg holder det ved lige.

Uhm, kanelsnegle
2. Jeg har forstukket et eller andet i min højre balle. Til DHL, spørger du? Næh! Det gjorde jeg såmænd på arbejde dagen efter, da jeg ville fylde min vandflaske op. Jeg havde bevæget mig ud på gangen, hvor automaten står og lige da jeg havde fået skruet mit låg af, tabte jeg det på gulvet. Så tænkte jeg (åbenbart) ganske kækt, at den kunne jeg da lige nå at gribe, inden den ramte gulvet. Det kunne jeg ikke. Til gengæld fik jeg lavet en forkert bevægelse, som gjorde at det gjorde enormt ondt i min balde - og det er i øvrigt ikke gået ordentligt over endnu.

3 Silje og jeg har bagt og bagt og bagt og bagt. Hele weekenden nærmest. Lørdag var det kanelsnegle og en enkelt kanelsneglkage (som vi skulle bruge i dag). I dag blev det til et franskbrød af fuldkornshvedemel med gulerødder og solsikkekerner. Det skulle egentlig have været valnøddekerner, men dem havde vi ikke lige nogen af, så det blev til solsikkekerner i stedet. Det smagte nu også ret godt, selvom jeg måske tror, den kunne blive en anelse tør, når den er kold.
Det er altså et franskbrød...
Og så har vi bagt en lakridskage - og den er overraskende god - faktisk. Det var Silje idé, fordi hun gerne ville have, at vi bagte en kage, og så elsker hun lakrids, så hun udbrød "lakridskage!", da jeg spurgte hende, om hvilken kage, hun så syntes vi skulle bage. Jeg har aldrig, jamais, bagt en lakridskage. Så jeg googlede mig til en opskrift - denne opskrift - og den er prima. Intet mindre -kan kun anbefale den. 
Fredag spiste vi i øvrigt pandekager til aftensmad

 I dag har vi så gjort brug af vores kanelsneglekage, da vi kørte til Djursland for at se Siljes nye hus og hendes nye værelse. Mr. X var kommet sent afsted fra Amager, så han var ikke nået at komme endnu, så det var kun A vi besøgte - og hendes forældre, som var der og hjalp til med flytningen og med at hænge reoler og hylder op. Så en omgang kage og en kop te/kaffe var et kærkomment afbræk. Silje var  glad for at se sit værelse, og A i øvrigt. Hun glæder sig så utroligt meget til, at hendes far, bonusmor og lillebror skal bo 15 min. kørsel fra os. Vi var der i ca. 30-45 min. og så kørte vi egentlig hjem. Vi nåede bare ikke så langt - ikke engang ud af byen - før vi kom om ved Mr. X, og så måtte vi vende om, fordi Silje lige da, blev mindet om, hvor meget hun savnede sig far. Og så var vi der lige en halv times tid mere. Og Silje fik hygget og snakket og kørt på løbecykel og klappet maveskind og fortalt lillebror, at nu må han gerne komme ud, for er de flyttet, så der er "plads" til ham.

Naturligvis har vores visit så gjort, at hun nu savner dem helt ekstremt, så jeg har aftalt med Mr. X, at de henter hende i SFO i morgen og så henter jeg hende efter aftensmad. Spændende, spændende.

Men nu skal jeg sove, for damn, jeg er træt. Jeg kunne virkelig godt bruge et hus med en dør til soveværelset, så man evt. kunne få lov at sove længe - også selvom man har et barn, der tydeligvis er udpræget A-menneske...

Kommentarer

Populære opslag