Sommerudflugt til Hamborg
Fredag i sidste uge var vi på sommerudflugt med arbejde. Noget vi gør hvert år i forvaltningen og som plejer at være en eftermiddag, hvor vi lige foretager os et eller andet andet end det, vi laver til hverdag. Hvor vi lærer vores kolleger i de andre afdelinger at kende og indimellem har vi også været på rundtur til andre dele af kommunen, for at få et indblik i deres arbejde - f.eks. hvordan det der forbrændingsanlæg egentlig virker.
I år gik turen til Hamborg. Vi skulle se på energivenlig/effektivt byggeri og til HaffenCity og se, hvilken løsning de har brugt i "implementeringen" af havnen i byens liv - lidt det samme, som man forsøger at gøre med de bynære havnearealer i Århus - måske bare lige i et liiiidt større skala. Det første sted vi gjorde holdt var på IBA Dock, hvor vi skulle hente en dansktalende guide, som så skulle køre med i bussen og bl.a. fortælle om en ny bydel med energivenligt/-effektivt/-producerende boligbyggeri. De havde så lige taget fejl af datoerne og troede vi havde booket guiden den 6/7 og ikke den 7/6 - så ingen guide til os - hvilket resulterede i temmelig meningsløs "udflugt" til førnævnte bydel, hvor vore medbragte guide (altså hjemme fra Århus) ikke vart specielt meget bevendt... "Jeg har været her før, men de der bygninger var her ikke sidste gang jeg var her" og "Ja, det er så en bygning med vand på facaden, men jeg kan ikke lige huske, hvad det skal gøre godt for..." Fedt! Jamen, vi googler det da bare, når vi kommer på den danske side af grænsen igen, så..! Eller nej. Det tror jeg faktisk ikke rigtigt, der var nogen, der huskede at gøre.
Fra ny bydel, som jeg desværre ikke lige kan huske hvad hedder, kørte vi direkte til prebooket restaurant i midtbyen, centrum om man vil, hvor vi fik forudbestilt mad. Maden var fin, altså som i "fin". Gourmet om man vil. Den slags, hvor det ligger og råber til hinanden på tallerkenen. Den smagte egentlig udmærket, men nøøj, hvor var der bare alt for lidt af den. Og med en god flok viceværter i selskabet, så var der en del, der på ingen måder blev mætte - mig selv inklusive. Jeg dristede mig til at smutte på toilettet efter hovedretten, hvilket resulterede i, at jeg ikke fik dessert. Det forlød dog, at jeg på ingen måde var gået glip af noget.
Så var der fri leg i et par timer. Af de timer brugte vi ca den første på at finde et sted hvor vi kunne sidde og nyde en stille øl og slappe lidt af. Vi endte med at finde et bryggeri, hvor de havde en ganske snobbet tjener, men vi fik bestilt og fik serveret vores drikkevarer. De fleste valgte en hvedeøl, som efter sigende skulle være rigtig god. Andre tog et glad rosé, mens jeg og en anden havde brug for kaffe, så en latte macchiato blev det til. Da vi havde drukket ud, skulle vi skynde os tilbage til mødestedet, for nu skulle vi på rundtur i HaffenCity.
HaffenCity er faktisk rigtigt flot. Og den guide vi havde fået med, vidste enormt meget om det. Han fortalte og fortalte, på ret flot engelsk faktisk (ja, for jeg lever stadig i 80'erne, dengang hvor tyskere kun ville tale tysk og nægtede at lære andre sprog. Lidt lissom franskmænd, italienere og dem i Spanien. Så derfor var jeg overrasket... Åbenbart). Men altså, han var virkelig entusiastisk omkring det og havde endda taget plancher med, hvor man kunne se, hvordan det havde set ud tidligere og den slags. Han var tydeligvis ikke stået op kl. 4, for at nå en bus, eller havde siddet i en bus i 4,5 timer fra morgenen af, eller trampet rundt i den stegende sol hele eftermiddagen, så han nu var så træt, at han kunne sove stående. Som alle os andre..
Den stakkels mand mistede sit publikum fra det øjeblik, hvor han sagde, at nu syntes han, vi skulle gå ud at se på det - det bliver lige 1,5 time i mere stegende hede og ingen mulighed for at fylde vandepoterne undervejs. Det resulterede så i, at det første sted, hvor man øjnede muligheden for at købe en is, forlod halvdelen af flokken ham til fordel for is, sodavand eller andet, der kunne køle bare lidt.
Mine fødder var overophedede og mine sko for små, hvilket helt generelt er en enormt dårlig kombo, som da også førte til flere "skønne" vabler.
Efter rundturen smuttede vi da lige tilbage på den samme restaurant, som vi spiste frokost på. Til mere gourmet mad, som ingen blev mætte af og en dessert på samme niveau, som den til frokosten. De serverede risotto, men risene var mere end al dente, hvilket jeg ikke helt tror er meningen - men hvad ved jeg om risotto? Bum bum til den.
Vinen var god og det var det vand vi fik også. Det første vand jeg fik den dag og det var virkelig tiltrængt.
Og så var det ellers tilbage i bussen og hjemad. Et budskab langt de fleste havde fattet, men som to af mændene ikke helt havde fanget. Og turleder/arrangør havde ikke lige lavet "har alle sin makker?"-testen, så vi var faktisk ved at køre derfra uden dem. Hvis ikke en opmærksom person havde øjnet dem ud af vinduet, da de kom gående ud af restauranten, så var vi sgu nok kørt videre. Men de kom da med, det gjorde de. Og alle nåede hjem i god behold - mere eller mindre fulde.
Hjemturen var faktisk det bedste ved turen. Jeg har simpelthen ikke grinet så meget i laaaaang tid. Gode kolleger kan man lede længe efter, men jeg er så heldig at have en hel masse lige der i min egen afdeling. Og i særdeleshed er jeg glad for at Malle er min kollega - lidt endnu. For hun er sjov, omsorgsfuld og kærlig, og så er hun heller ikke bleg for at bestille noget. Men nok om det.
Da vi ramte Århus og bussen holdt stille, myldrede folk ud og hjem. Det havde simpelthen bare været SÅ lang en dag, så folk intet orkede og bare ville hjem at sove. Så det gjorde vi.
Nu vil jeg kravle i seng. I morgen er det min fødselsdag - jeg bliver 32 - og jeg har bagt min første crumble til mine kolleger, som de får i morgen. Note til migselv - husk nu at tage kagen med.. ;)
I år gik turen til Hamborg. Vi skulle se på energivenlig/effektivt byggeri og til HaffenCity og se, hvilken løsning de har brugt i "implementeringen" af havnen i byens liv - lidt det samme, som man forsøger at gøre med de bynære havnearealer i Århus - måske bare lige i et liiiidt større skala. Det første sted vi gjorde holdt var på IBA Dock, hvor vi skulle hente en dansktalende guide, som så skulle køre med i bussen og bl.a. fortælle om en ny bydel med energivenligt/-effektivt/-producerende boligbyggeri. De havde så lige taget fejl af datoerne og troede vi havde booket guiden den 6/7 og ikke den 7/6 - så ingen guide til os - hvilket resulterede i temmelig meningsløs "udflugt" til førnævnte bydel, hvor vore medbragte guide (altså hjemme fra Århus) ikke vart specielt meget bevendt... "Jeg har været her før, men de der bygninger var her ikke sidste gang jeg var her" og "Ja, det er så en bygning med vand på facaden, men jeg kan ikke lige huske, hvad det skal gøre godt for..." Fedt! Jamen, vi googler det da bare, når vi kommer på den danske side af grænsen igen, så..! Eller nej. Det tror jeg faktisk ikke rigtigt, der var nogen, der huskede at gøre.
Fra ny bydel, som jeg desværre ikke lige kan huske hvad hedder, kørte vi direkte til prebooket restaurant i midtbyen, centrum om man vil, hvor vi fik forudbestilt mad. Maden var fin, altså som i "fin". Gourmet om man vil. Den slags, hvor det ligger og råber til hinanden på tallerkenen. Den smagte egentlig udmærket, men nøøj, hvor var der bare alt for lidt af den. Og med en god flok viceværter i selskabet, så var der en del, der på ingen måder blev mætte - mig selv inklusive. Jeg dristede mig til at smutte på toilettet efter hovedretten, hvilket resulterede i, at jeg ikke fik dessert. Det forlød dog, at jeg på ingen måde var gået glip af noget.
Så var der fri leg i et par timer. Af de timer brugte vi ca den første på at finde et sted hvor vi kunne sidde og nyde en stille øl og slappe lidt af. Vi endte med at finde et bryggeri, hvor de havde en ganske snobbet tjener, men vi fik bestilt og fik serveret vores drikkevarer. De fleste valgte en hvedeøl, som efter sigende skulle være rigtig god. Andre tog et glad rosé, mens jeg og en anden havde brug for kaffe, så en latte macchiato blev det til. Da vi havde drukket ud, skulle vi skynde os tilbage til mødestedet, for nu skulle vi på rundtur i HaffenCity.
HaffenCity er faktisk rigtigt flot. Og den guide vi havde fået med, vidste enormt meget om det. Han fortalte og fortalte, på ret flot engelsk faktisk (ja, for jeg lever stadig i 80'erne, dengang hvor tyskere kun ville tale tysk og nægtede at lære andre sprog. Lidt lissom franskmænd, italienere og dem i Spanien. Så derfor var jeg overrasket... Åbenbart). Men altså, han var virkelig entusiastisk omkring det og havde endda taget plancher med, hvor man kunne se, hvordan det havde set ud tidligere og den slags. Han var tydeligvis ikke stået op kl. 4, for at nå en bus, eller havde siddet i en bus i 4,5 timer fra morgenen af, eller trampet rundt i den stegende sol hele eftermiddagen, så han nu var så træt, at han kunne sove stående. Som alle os andre..
Den stakkels mand mistede sit publikum fra det øjeblik, hvor han sagde, at nu syntes han, vi skulle gå ud at se på det - det bliver lige 1,5 time i mere stegende hede og ingen mulighed for at fylde vandepoterne undervejs. Det resulterede så i, at det første sted, hvor man øjnede muligheden for at købe en is, forlod halvdelen af flokken ham til fordel for is, sodavand eller andet, der kunne køle bare lidt.
Mine fødder var overophedede og mine sko for små, hvilket helt generelt er en enormt dårlig kombo, som da også førte til flere "skønne" vabler.
Efter rundturen smuttede vi da lige tilbage på den samme restaurant, som vi spiste frokost på. Til mere gourmet mad, som ingen blev mætte af og en dessert på samme niveau, som den til frokosten. De serverede risotto, men risene var mere end al dente, hvilket jeg ikke helt tror er meningen - men hvad ved jeg om risotto? Bum bum til den.
Vinen var god og det var det vand vi fik også. Det første vand jeg fik den dag og det var virkelig tiltrængt.
Og så var det ellers tilbage i bussen og hjemad. Et budskab langt de fleste havde fattet, men som to af mændene ikke helt havde fanget. Og turleder/arrangør havde ikke lige lavet "har alle sin makker?"-testen, så vi var faktisk ved at køre derfra uden dem. Hvis ikke en opmærksom person havde øjnet dem ud af vinduet, da de kom gående ud af restauranten, så var vi sgu nok kørt videre. Men de kom da med, det gjorde de. Og alle nåede hjem i god behold - mere eller mindre fulde.
Hjemturen var faktisk det bedste ved turen. Jeg har simpelthen ikke grinet så meget i laaaaang tid. Gode kolleger kan man lede længe efter, men jeg er så heldig at have en hel masse lige der i min egen afdeling. Og i særdeleshed er jeg glad for at Malle er min kollega - lidt endnu. For hun er sjov, omsorgsfuld og kærlig, og så er hun heller ikke bleg for at bestille noget. Men nok om det.
Da vi ramte Århus og bussen holdt stille, myldrede folk ud og hjem. Det havde simpelthen bare været SÅ lang en dag, så folk intet orkede og bare ville hjem at sove. Så det gjorde vi.
Nu vil jeg kravle i seng. I morgen er det min fødselsdag - jeg bliver 32 - og jeg har bagt min første crumble til mine kolleger, som de får i morgen. Note til migselv - husk nu at tage kagen med.. ;)
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad