Lidt om makeup

I går lavede vi absolut ingenting - sådan var det egentlig hele weekenden. Vi har hængt i sofaen, set tv, spillet spil på iPad/iPhone, men vi forsøgte at komme den sidste snært af sygdom til livs. Kun afbrudt af en lørdag eftermiddag, hvor vi fejlagtigt troede, man kunne shoppe briller efter kl. 13. Det ved vi nu, så nu må vi nok tage os sammen, og komme afsted en eftermiddag i denne uge. For det er sgu for dårligt, at vi ikke har fundet nogle briller til hende endnu.

Søndag skulle vi lige kort have handlet, og inden vi skulle afsted besluttede jeg mig for at lægge makeup. Ville egentlig bare tage foundation på, jeg har nemlig fået en ny foundationbørste. Eller det er egentlig en stippling-børste, men den skal altså bruges til min foundation. Den er fra MakeupGeek. Jeg havde egentlig ikke de helt store forventninger til den, men den er faktisk rigtigt god - jeg tror umiddelbart ikke, at det er den sidste børste, jeg køber derfra.

Det udviklede sig til, at jeg fik lagt en fuld makeup med blå øjne. Ville gerne have haft en neutral læbestift til, men sådan en ejer jeg åbenbart ikke - endnu. Så det blev til blå øjne med røde læber - og der er billeder.

Jeg havde købt en trio fra Collection 2000 lige før nytår, som jeg aldrig har brugt, så jeg besluttede mig for at prøve den af i dag. De virkede veldigt pigmenterede, da jeg prøvede dem af på håndryggen. Det var de til gengæld overhovedet ikke på øjenlåget. 

Den lyseste af farverne var faktisk den, der var bedst på. Den var nem at lægge, og selvom den i første "lag" ikke var heelt dækkende, så kunne den bygges op, så den blev rigtigt fin. 

De to mørke farver var desværre ret svære at arbejde med. De gav ikke rigtigt så meget farve, som jeg gerne ville have, og det tog faktisk noget tid, at få dem til at fremstå med samme farve, som i paletten. Ærgeligt. Det lod sig dog gøre, efter noget tid, og det kom faktisk til at se ret pænt ud - hvis jeg selv skal sige det. Og det kan faktisk godt bygges op med lidt tålmodighed. De fungerer umiddelbart bedst som helfarve på øgenlåget og knapt så godt som "crease-color", hvor man skal blende dem ud. 

Men her er lidt billeder af looket. Får lige taget nogle billeder af selve "paletten" og ligger op også..


Close-up


Close-Up, hvor man kan se lidt mere af selve looket - det er lidt svært at se, at der er brugt tre forskellige farver...




Det færdige look

Kommentarer

Populære opslag