Sidste dag med ynk..

.. eller hvor ynk er "tilladt"..
Fint med en deadline, men hvad så, når jeg stadig er pisse ked af det, og savner ham abnormt meget?

Jeg er hurtig til at falde, også selvom jeg faktisk havde besluttet mig for, at jeg ikke ville falde for ham her, fordi det da var upraktisk at han boede helt deroppe. Men jeg gjorde det alligevel. Jeg faldt, og blev forelsket - lissom så mange gange før.

Jeg fortalte ham det egentlig ret hurtigt, at jeg vist nok var lidt forelsket i ham. Og siden hen, at jeg faktisk bare blev mere forelsket i ham, for hver gang vi var sammen. Og det fede var, at han ikke så skræmt ud, da jeg sagde det.

Over for mig har han aldrig givet udtryk for, at det gik for hurtigt for ham. Men det må han åbenbart have gjort over for de andre. Et eller andet sted må de jo have det fra, for jeg har ikke fortalt dem om vores "private" samtaler (hvor det i øvrigt aldrig kom op).

Nå ja, jeg er jo kommet over det før, og jeg kommer nok også over det her på et tidspunkt. Det gør bare ondt, og jeg er ked af det og jeg sætter mig indimellem ned og tuder, fordi det gør så ondt. Jeg er stadig pisse forelsket i ham, og det er kun ham jeg vil have..
Men, don't mind me, this too shall pass...

Kommentarer

Populære opslag