Super herretræt

Jeg føler mig lissom udskidt æblegrød i dag. Jeg er simpelthen så træt! Og alligevel har jeg lige brugt hele min togtur på bloglæsning, facebook og små skøre spil på telefonen... Smart! Nej ikke rigtigt faktisk, nu jeg lige tænker over det.

Men jeg ved da også godt, hvorfor jeg er så herretræt, and it's nobodys fault but my own.. For det bunder jo i, at jeg er monster dårlig til at gå tidligt i seng, så jeg kan få sovet ud. Jeg overspringshandler nemlig i stedet for at få lavet de ting, det gør at jeg kan gå i seng med nogenlunde god samvittighed - som f.eks.:
  • at få smurt madpakke til Silje, så jeg ikke skal gøre det om morgenen.
  • at få hængt vasketøjet op, så det ikke ligger og bliver surt i maskinen. *fløjte* *fløjte* det sker nemlig aldrig hos mig... *fløjte* *fløjte*
  • at gå i bad, så jeg ikke ligner en lort med fedtet hår..

I stedet lavede jeg "fede" ting som:
  • at se videoer fra "beautygurus" på YouTube
  • at kigge på eBay, beautyjoint, facebook med flere (som jo bare er tidsfordriv, for jeg købte ikke noget og facebook får man sjældent noget ud af..)
samtidig med at jeg tæskede mig selv i hovedet over, at jeg ikke lavede alle de gode ting i stedet. Og så blev det til at jeg gik i bad lidt før midnat, og derefter hængte vasketøj op og endte således med at gå i seng kl. 1 - flot!

Alligevel kom jeg op til tiden og vi kom nogenlunde af sted til tiden.. Så meget til tiden, at jeg kunne nå mit tog, men ikke tidligt nok til, at jeg kunne nå at følge Silje ind på skolen - så det blev hun ret ked af. Vi prøver igen i morgen.

Kommentarer

Populære opslag