Mad-nazisten mig

I aftes havde vi egentlig snakket om at bestille en pizza til aftensmad - bare fordi vi begge havde lyst. Men så kom jeg til at tænke på, at det jo er springgymnastik-aften i aften, og så var det nok en smart idé lige at gemme pizzaen til i aften i stedet for (især dengang da jeg troede fuldt og fast på, at jeg skulle løbe en tur mens Silje er til spring..), så ville det bare være ekstra lækkert med en varmt pizza med masser af ost på, som man bare kan sætte sig ned, og sætte tænderne i.

Så jeg lavede en virkelig lækker - synes jeg - æggekage/ommelet til os i stedet, men det ville barnet ikke spise. Og så blev mor irriteret, og sagde, at hun kunne blive siddende på sin stol i køkkenet, indtil hun havde spist op! Jeg syntes bare, det var så irriterende, at hun igen, igen sad og vrængede næse ad maden og ikke ville spise det, for "jeg kan ikk' li' det!" Nej, det kan du nok ikke, men kunne du smage på det først? Og når man så har besluttet sig for, at man ikke kan lide inden man har smagt på det - så kan man med statsgaranti heller ikke lide det, når man smager på det.. Sådan er det i hvert fald her.
Og grunden til at hun ikke kunne lide det? Ja, der var både champignon og tomat i. At der så også var æg, ost og rød peber, som hun er vild med, det er så lige meget.

Men nu vil jeg hente hende fra gymnastik, så vi kan nå hjem inden pizzamanden kommer - for i aften skal vi ha' pizza - det har jeg lovet også selvom om jeg glemte at skrive hvilket fyld, der skulle på børnepizzaen - flinke pizzamand, der lige ringede for at høre, hvad der skulle på ;)