Det der karma...

Her i weekenden snakkede vi lidt om karma. Det kom sig af, at min skønne kusine i sidste weekend havde fået dobbeltbooket sin Mortens aften. I stedet for at være ærlig om det, lod hun som om hun var syg.
Karma? Da hun rent faktisk blev syg i ugen efter.

Og det var så det vi talte om lørdag, da hun, Rita (min fætters kæreste - hende med Farmen) og jeg drak spandevis af kaffe, hyggesnakkede - og plukkede øjenbryn (oh jo, det skete - det var mig der plukkede og Rita det gik ud over. Det skal dog siges, at hun selv spurgte, og det blev faktisk helt godt ;-)).
Altså, at sådan noget kommer og bider en i røven - og jeg nævnte måske, at det var karma, at hun blev syg. Men alle kan jo komme til at dobbeltbooke, og så er det jo smart med en kalender, man kan skrive aftaler ned i.

Nå ja, når man så altså husker at skrive det i kalenderen.. Og det er så der, karma kommer og bider mig i røven. For jeg skal da ikke sidde og drille min kusine med karma, når jeg selv er kæmpe-dygtig til at dobbeltbooke min søndag, fordi jeg ikke havde skrevet den første aftale i min kalender..!

For egentlig skulle vi jo have været på besøg hos Smeden i den forgangne weekend, men pga. - you guessed it - en dobbelbookning (hans - ikke min) blev det ikke sådan. Men fordi vi havde lavet en aftale om, at Silje skulle lege med min kusines datter, tog vi derop alligevel og havde en rigtig hyggelig dag, som blev til aften og som blev til en overnatning. Pisse hyggeligt og dejligt spontant!

Vi skulle have været i biffen søndag til frokost, men jeg afbestilte billetterne, fordi vi valgte at sove hos min kusine. Så var der bare en fødselsdag kl. 14, og det kunne vi sagtens nå, uden at fare rundt med hovedet under armen. Hele vejen igennem en god plan - hvis jeg altså ikke havde dobbeltbooket.

For jeg havde lavet en studehandel med eksen om bytte af én søndag, for en anden. Og det var altså i går, jeg havde byttet for at Silje kunne komme til fødselsdag hos en fra klassen nu på søndag. Og det havde jeg fuldstændig glemt - flot! Så han skrevet, midt i morgenmaden, at de var hos mig om 40 min. Og så fik vi travlt.
On top of it all, så var jeg ved at løbe tør for strøm, og måtte ringe fra kusinens telefon. Vi skyndte os hjem, og Silje kom til familie-tamtam, mens jeg måtte ringe til veninde og fortælle, at Silje ikke kunne komme til Amélies fødselsdag, fordi jeg havde dobbeltbooket søndagen. (Det var så samme veninde, som jeg måtte aflyse en anden fødselsdag hos, fordi jeg havde fået hold i nakken - det ser ikke godt ud, men jeg sværger, at den var god nok - bare spørg min pengepung, som trods tilskud er blevet pænt lettere af det...).
Men det var så min karma. At jeg i dén grad havde dobbeltbooket...

Damn, det var en lang og kedelig historie. I apologize.

Kommentarer

Populære opslag