Skype
Jeg har lige, som i lige nu, Skypet med Silje og hendes fætter.
Det er første kontakt med hende, siden hun tog afsted på ferie med sin far. Det var lidt forvirrende, for det var egentlig mest hendes fætter jeg snakkede med - Silje havde travlt med alt muligt andet.
Jeg plejer gerne at minimere kontakten, når hun er afsted i længere tid, både for hendes og min egen skyld. Vi er begge typen, der bedre kam skubbe savnet væk, når vi ikke taler sammen - ude af øje (øre??) ude af sind-agtigt. Så selvom jeg har savnet hende rigtigt meget - for det gør jeg hver gang, hun er væk - så har det "hjulpet" lidt, ikke at snakke med hende. Og jeg er sikker på, at hun heller ikke har manglet at snakke med mig. På den måde er hun meget mere et "in the moment"-menneske end jeg er. Men det var hyggeligt og dejligt lige at se og snakke med hende.
Og spøjst at snakke med hendes fætter også. En knægt, som jeg har kendt fra han blev født og - tja, indtil for 4 år siden, da jeg gik fra Siljes far. Han er vel 10 år efterhånden. Han spurgte, om jeg kan huske hans søster, altså hans storesøster, som jeg også har kendt var hun var ca. 1 år. Det er sjovt, som børn tror, man på den måde glemmer folk, blot fordi man ikke ses længere.
Silje kan heller ikke altid helt forstå, at jeg ved hvem hendes farmor og hendes mand er, eller hendes farfar. Eller alle hende fars søskende og deres børn og så videre. Hun bliver sådan helt: "Hvor ved du det/kender du dem fra?" Og så prøver jeg at forklare, at jeg jo faktisk har kendt dem i en meget stor del af mit liv. Men det er vist lidt svært at forstå.
Tænk, hvis man virkelig glemte folk, når man ikke sås mere. Altså på - fuldstændigt slettet fra hukommelsen-måden. Det ville være spooky! Men jeg tror faktisk, det er sådan de forestiller sig det, ungerne.. ;) Sidetracking...
Anyway, ville bare fortælle, at jeg havde snakket med mit lækre barn. Og nu tilbage til filmen (Surrogates på Kanal 5) og mine nachoes (jeps, sådan nogle var der også i skabet.... ;) )
Det er første kontakt med hende, siden hun tog afsted på ferie med sin far. Det var lidt forvirrende, for det var egentlig mest hendes fætter jeg snakkede med - Silje havde travlt med alt muligt andet.
Jeg plejer gerne at minimere kontakten, når hun er afsted i længere tid, både for hendes og min egen skyld. Vi er begge typen, der bedre kam skubbe savnet væk, når vi ikke taler sammen - ude af øje (øre??) ude af sind-agtigt. Så selvom jeg har savnet hende rigtigt meget - for det gør jeg hver gang, hun er væk - så har det "hjulpet" lidt, ikke at snakke med hende. Og jeg er sikker på, at hun heller ikke har manglet at snakke med mig. På den måde er hun meget mere et "in the moment"-menneske end jeg er. Men det var hyggeligt og dejligt lige at se og snakke med hende.
Og spøjst at snakke med hendes fætter også. En knægt, som jeg har kendt fra han blev født og - tja, indtil for 4 år siden, da jeg gik fra Siljes far. Han er vel 10 år efterhånden. Han spurgte, om jeg kan huske hans søster, altså hans storesøster, som jeg også har kendt var hun var ca. 1 år. Det er sjovt, som børn tror, man på den måde glemmer folk, blot fordi man ikke ses længere.
Silje kan heller ikke altid helt forstå, at jeg ved hvem hendes farmor og hendes mand er, eller hendes farfar. Eller alle hende fars søskende og deres børn og så videre. Hun bliver sådan helt: "Hvor ved du det/kender du dem fra?" Og så prøver jeg at forklare, at jeg jo faktisk har kendt dem i en meget stor del af mit liv. Men det er vist lidt svært at forstå.
Tænk, hvis man virkelig glemte folk, når man ikke sås mere. Altså på - fuldstændigt slettet fra hukommelsen-måden. Det ville være spooky! Men jeg tror faktisk, det er sådan de forestiller sig det, ungerne.. ;) Sidetracking...
Anyway, ville bare fortælle, at jeg havde snakket med mit lækre barn. Og nu tilbage til filmen (Surrogates på Kanal 5) og mine nachoes (jeps, sådan nogle var der også i skabet.... ;) )
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad