I'm a sucker for pladderromantik..
Så derfor sad jeg altså og så "How to lose a guy in 10 days" søndag aften.
Det er jo ikke, fordi jeg ikke godt ved, hvordan historien forløber (også selv, hvis jeg aldrig havde set den før): Boy meets girl, forelsker sig, problemer/slår op/what ever, de finder sammen til sidst og de levede lykkeligt til deres dages ende. I dette (og mange andre) tilfælde, krydret med humor.. Den klassiske opskrift på pladderromantik - and I love it!
Nogle gange er det altså bare det, man har brug for. Noget at grine over, og også en lille tåre indimellem, men ikke for meget, for man ved jo den lykkelige slutning kommer. Og så er der jo McConaughey, som man jo altid lige kan savle lidt over (har den mand nogensinde medvirket i en film, hvor han ikke smed blusen?).
Normalt ser jeg den slags film, fordi det faktisk er en ret rar tanke, at alting ender lykkeligt, og der er en gut til os alle sammen derude et sted, som er helt den rigtige. Og det var faktisk også derfor jeg zappede over på den i søndags - og så fordi jeg godt lige kunne bruge at grine lidt af noget dumt og meningsløst. Men så er det, at de tager hjem til hans familie og bliver sådan rigtigt forelskede, og efter den weekend inviterer han hende med til stor fest i sit firma - fordi han er faldet for hende og gerne vil have hende med. Og hun siger ja - af samme årsag. Og da han så henter hende og ser hende i sin guldkjole siger han: "You look beautifull" og der sad jeg så og burde tænke "aaawwww, hvor er han sød! (han kan godt li' hende)", men i stedet tænkte jeg "wow, sidst der var en der sagde (ca.) det til mig, var det en kvinde" (den historie kan man læse her) og "Hvor jeg dog bare savner, alt for meget, at der var en mand (som jeg også synes er dejlig), der sagde det til mig!"
For det er faktisk lige der, jeg er lige nu. Der hvor jeg bare godt gad, at ham jeg kunne lide også kan lide mig, holder om mig og siger at jeg er dejlig/smuk/osv. Men okay, er det egentlig ikke sådan, det er altid? Det burde det i hvert fald være, tror jeg.
Så jeg vil gerne bede om lidt pladderromantik i mit liv - tak..! Jeg forstår altså stadig ikke, hvorfor Mr. Right ikke bare dumper ned foran min hoveddør og slår fødderne væk under mig ;) det burde han da gøre. Når han nu aldrig dukker op, de steder jeg færdes i byen, så kunne han da godt lige gøre en indsats, altså!
Men indtil det sker, så må jeg jo bare satse på, at han findes til festuge i Århus, for det er vist der, jeg får tid og råd til at tage i byen næste gang..
Det er jo ikke, fordi jeg ikke godt ved, hvordan historien forløber (også selv, hvis jeg aldrig havde set den før): Boy meets girl, forelsker sig, problemer/slår op/what ever, de finder sammen til sidst og de levede lykkeligt til deres dages ende. I dette (og mange andre) tilfælde, krydret med humor.. Den klassiske opskrift på pladderromantik - and I love it!
Nogle gange er det altså bare det, man har brug for. Noget at grine over, og også en lille tåre indimellem, men ikke for meget, for man ved jo den lykkelige slutning kommer. Og så er der jo McConaughey, som man jo altid lige kan savle lidt over (har den mand nogensinde medvirket i en film, hvor han ikke smed blusen?).
Normalt ser jeg den slags film, fordi det faktisk er en ret rar tanke, at alting ender lykkeligt, og der er en gut til os alle sammen derude et sted, som er helt den rigtige. Og det var faktisk også derfor jeg zappede over på den i søndags - og så fordi jeg godt lige kunne bruge at grine lidt af noget dumt og meningsløst. Men så er det, at de tager hjem til hans familie og bliver sådan rigtigt forelskede, og efter den weekend inviterer han hende med til stor fest i sit firma - fordi han er faldet for hende og gerne vil have hende med. Og hun siger ja - af samme årsag. Og da han så henter hende og ser hende i sin guldkjole siger han: "You look beautifull" og der sad jeg så og burde tænke "aaawwww, hvor er han sød! (han kan godt li' hende)", men i stedet tænkte jeg "wow, sidst der var en der sagde (ca.) det til mig, var det en kvinde" (den historie kan man læse her) og "Hvor jeg dog bare savner, alt for meget, at der var en mand (som jeg også synes er dejlig), der sagde det til mig!"
For det er faktisk lige der, jeg er lige nu. Der hvor jeg bare godt gad, at ham jeg kunne lide også kan lide mig, holder om mig og siger at jeg er dejlig/smuk/osv. Men okay, er det egentlig ikke sådan, det er altid? Det burde det i hvert fald være, tror jeg.
Så jeg vil gerne bede om lidt pladderromantik i mit liv - tak..! Jeg forstår altså stadig ikke, hvorfor Mr. Right ikke bare dumper ned foran min hoveddør og slår fødderne væk under mig ;) det burde han da gøre. Når han nu aldrig dukker op, de steder jeg færdes i byen, så kunne han da godt lige gøre en indsats, altså!
Men indtil det sker, så må jeg jo bare satse på, at han findes til festuge i Århus, for det er vist der, jeg får tid og råd til at tage i byen næste gang..
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad