North Side 2015
Dette er ikke et normalt festival indlæg med en hel masse fed musik, øl i stride strømme og fest til langt ud på natten, for at stå op næste dag og starte forfra.
Det er faktisk temmelig meget modsat alt det, der normalt ville stå i et indlæg om festival.
Sidste år skulle jeg have stået i et af Studenterhus Aarhus' barer på North Side. Dengang havde jeg glædet mig rigtig meget og var super klar på at skulle til festival og høre en masse musik inden og efter jeg skulle stå i bar. Desværre fik jeg et mega hold i nakken om torsdagen, så jeg var nødt til at melde mig syg og klippe mit armbånd.
I år havde jeg egentlig ikke rigtigt nogle planer om at skulle til North Side. Der var ikke rigtigt noget musik, jeg brændte for at høre, og desuden syntes jeg ikke rigtigt, jeg havde råd.
Men så fik jeg en mail fra Barchefen i Studenterhuset, som skrev at de manglede folk i baren og man kunne melde sig til. Så det gjorde jeg, og fik dermed billetten ganske "gratis" (mod at arbejde 16 timer i løbet af festivalen).
I ugerne op til, overvejede jeg kraftigt at melde fra igen. For jeg kender ingen fra baren i Studenterhuset. Jeg kender ingen af de andre, der skulle stå i bar og jeg færdes slet ikke i det miljø. Desuden var jeg stadig lidt lurens angående musikken til årets NS, så jeg vidste ikke rigtigt, om jeg syntes, det var de 16 timers arbejde værd. Jeg fik ikke meldt mig fra og tænkte at det nok skulle blive sjovt. DM og Janus, Bjarnebarnet og frk. Trier skulle også derud, så jeg kunne følges med nogen af dem eller i hvert fald mødes med dem derude, så det gik jo nok.
Da vi kom til fredag den 12. juni og mor var kommet herned for at passe Silje, kunne jeg desværre ikke overskue at skulle afsted. Jeg endte med at køre mor og Silje til toget ved 17-tiden, så de kunne komme til Roslev og holde weekend. Og så direkte hjem på sofaen for at slappe af og lade op. Jeg havde købt ind til en hyggeaften, og tænkte at jeg ville se en film, men endte med at fald i søvn ved 19.30-20 tiden og sove nærmest konstant (var kun vågen mens jeg gik fra sofaen og ind i seng) til kl. 10 lørdag morgen. Så jeg må have trængt til søvn.
Årsagen til, at jeg ikke kunne overskue at skulle af sted til NS15 var, at ikke at jeg var bagud med at sove, men at jeg ikke kunne holde ud at skulle være sammen med andre mennesker. Jeg havde et udpræget behov for at være helt alene og ikke have nogen som helst omkring mig. For kun at være mig og ikke skulle tænke på andre og deres følelser, lytte til deres ord eller forholde mig til deres tilstedeværelse. Og det var en følelse, der varede resten af weekenden.
Så da jeg satte mig i bussen mod NS15 lørdag ved 17.30-tiden, så hamrede mit hjerte derudaf, for tanken om alle de mennesker, jeg nu var tvunget til at være sammen med de næste 24 timer, var virkelig overvældende. Ikke bare de mange folk på festivalen, som jeg jo egentlig bare kunne lade være at tale med. Men i meget høj grad de 18-20 andre, der skulle stå i samme bar som mig, og som jeg var nødt til at interagere med i løbet af mine to vagter i baren.
Jeg er i forvejen ikke skide god til at være sammen med en masse folk, jeg ikke kender, og slet ikke, når jeg ikke har en "kendt person" jeg kan støtte mig til. I en situation som denne, hvor jeg så oven i købet ikke kunne overskue mennesker i det hele taget - det var grænseoverskridende på "nu-tager-du-lige-1000-dybe-indåndinger-og-så-skal-det-nok-gå"-måden.
Det endte med at blive ok, at stå i baren. Og de gange, hvor jeg stod i front og skulle sælge til festivalgængerne, synes jeg også det lykkedes at være smilende og udadvendt. Men jeg fik ikke hørt andet musik på hele festivalen end det, vi kunne se/høre fra bag ved baren. Så på den måde har jeg vel egentlig bare arbejdet gratis i 16 timer. Men jeg fik da en NS Burger (øko-Arizona Burger), nogle fish'n'chips og nogle lækre fritter - og det var god mad - det var bare ikke rigtigt det værd..
Jeg tror ikke, jeg skal af sted til NS16. Jeg magter ikke endnu en weekend som den. Og jeg kan ikke forudsige, hvornår jeg får det sådan (Jeg har haft det før, men ikke helt så voldsomt - og ikke i nær så lang tid), og det ville være ærgerligt at spilde endnu en NS-billet. De unge, unge mennesker, jeg stod i bar med, er heller ikke nogen, jeg på nogen måde relaterer mig til - vi er meget forskellige steder i vores liv, så jeg tror heller ikke, jeg kunne finde på at melde mig til bartjans igen.
Det er faktisk temmelig meget modsat alt det, der normalt ville stå i et indlæg om festival.
Sidste år skulle jeg have stået i et af Studenterhus Aarhus' barer på North Side. Dengang havde jeg glædet mig rigtig meget og var super klar på at skulle til festival og høre en masse musik inden og efter jeg skulle stå i bar. Desværre fik jeg et mega hold i nakken om torsdagen, så jeg var nødt til at melde mig syg og klippe mit armbånd.
I år havde jeg egentlig ikke rigtigt nogle planer om at skulle til North Side. Der var ikke rigtigt noget musik, jeg brændte for at høre, og desuden syntes jeg ikke rigtigt, jeg havde råd.
Men så fik jeg en mail fra Barchefen i Studenterhuset, som skrev at de manglede folk i baren og man kunne melde sig til. Så det gjorde jeg, og fik dermed billetten ganske "gratis" (mod at arbejde 16 timer i løbet af festivalen).
I ugerne op til, overvejede jeg kraftigt at melde fra igen. For jeg kender ingen fra baren i Studenterhuset. Jeg kender ingen af de andre, der skulle stå i bar og jeg færdes slet ikke i det miljø. Desuden var jeg stadig lidt lurens angående musikken til årets NS, så jeg vidste ikke rigtigt, om jeg syntes, det var de 16 timers arbejde værd. Jeg fik ikke meldt mig fra og tænkte at det nok skulle blive sjovt. DM og Janus, Bjarnebarnet og frk. Trier skulle også derud, så jeg kunne følges med nogen af dem eller i hvert fald mødes med dem derude, så det gik jo nok.
Da vi kom til fredag den 12. juni og mor var kommet herned for at passe Silje, kunne jeg desværre ikke overskue at skulle afsted. Jeg endte med at køre mor og Silje til toget ved 17-tiden, så de kunne komme til Roslev og holde weekend. Og så direkte hjem på sofaen for at slappe af og lade op. Jeg havde købt ind til en hyggeaften, og tænkte at jeg ville se en film, men endte med at fald i søvn ved 19.30-20 tiden og sove nærmest konstant (var kun vågen mens jeg gik fra sofaen og ind i seng) til kl. 10 lørdag morgen. Så jeg må have trængt til søvn.
Årsagen til, at jeg ikke kunne overskue at skulle af sted til NS15 var, at ikke at jeg var bagud med at sove, men at jeg ikke kunne holde ud at skulle være sammen med andre mennesker. Jeg havde et udpræget behov for at være helt alene og ikke have nogen som helst omkring mig. For kun at være mig og ikke skulle tænke på andre og deres følelser, lytte til deres ord eller forholde mig til deres tilstedeværelse. Og det var en følelse, der varede resten af weekenden.
Så da jeg satte mig i bussen mod NS15 lørdag ved 17.30-tiden, så hamrede mit hjerte derudaf, for tanken om alle de mennesker, jeg nu var tvunget til at være sammen med de næste 24 timer, var virkelig overvældende. Ikke bare de mange folk på festivalen, som jeg jo egentlig bare kunne lade være at tale med. Men i meget høj grad de 18-20 andre, der skulle stå i samme bar som mig, og som jeg var nødt til at interagere med i løbet af mine to vagter i baren.
Jeg er i forvejen ikke skide god til at være sammen med en masse folk, jeg ikke kender, og slet ikke, når jeg ikke har en "kendt person" jeg kan støtte mig til. I en situation som denne, hvor jeg så oven i købet ikke kunne overskue mennesker i det hele taget - det var grænseoverskridende på "nu-tager-du-lige-1000-dybe-indåndinger-og-så-skal-det-nok-gå"-måden.
Det endte med at blive ok, at stå i baren. Og de gange, hvor jeg stod i front og skulle sælge til festivalgængerne, synes jeg også det lykkedes at være smilende og udadvendt. Men jeg fik ikke hørt andet musik på hele festivalen end det, vi kunne se/høre fra bag ved baren. Så på den måde har jeg vel egentlig bare arbejdet gratis i 16 timer. Men jeg fik da en NS Burger (øko-Arizona Burger), nogle fish'n'chips og nogle lækre fritter - og det var god mad - det var bare ikke rigtigt det værd..
Jeg tror ikke, jeg skal af sted til NS16. Jeg magter ikke endnu en weekend som den. Og jeg kan ikke forudsige, hvornår jeg får det sådan (Jeg har haft det før, men ikke helt så voldsomt - og ikke i nær så lang tid), og det ville være ærgerligt at spilde endnu en NS-billet. De unge, unge mennesker, jeg stod i bar med, er heller ikke nogen, jeg på nogen måde relaterer mig til - vi er meget forskellige steder i vores liv, så jeg tror heller ikke, jeg kunne finde på at melde mig til bartjans igen.
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad