The business of "moving on"

Jeg besluttede ret hurtigt, at jeg ikke havde tænkt mig at sidde herhjemme og være ked af det. Det var der ikke nogen grund til, for uanset hvad jeg gjorde og sagde, så var der ingen vej tilbage. Det var bare ikke "meant to be".. Vi har efterhånden haft de chancer, vi skulle have for at se, om vi kunne få noget til at fungere sammen. Det kan vi åbenbaret ikke. Det er brandærgerligt, men sådan er det bare, og selvom jeg hader det, så er jeg ligesom bare nødt til at acceptere det.

Det har jeg så gjort - hvilket også hjælper ret meget på recovery-delen. Jeg ved jo godt, at det ikke er fordi, han bare er verdens største øv-hul - for det er han ikke, og jeg bliver faktisk lidt ked af det, når nogen siger det om han, eller at de har lyst til at slå/sparke ham. Det er en sag mellem ham og mig. Hvis nogen skulle slå ham, skulle det være mig - og den slags person er jeg ikke. Jeg har i øvrigt heller ikke lyst. 

Han er jo bare en mand, der et eller andet sted ikke rigtigt ved, hvad han vil, og hvorfor han vil det. Måske har han netop, som han selv påpegede det, brug for alenetid. Tid til at mærke efter, hvem han er, hvad han vil og hvad han har brug for, inden han starter ud på noget nyt, som ikke er gennemtænkt og ender med at såre endnu én, som holder af ham. Det ønsker jeg virkelig for ham, at han finder den ro.  

Men hvordan kommer vi så videre herfra? Eller, altså.. Hvordan kommer jeg videre? Jeg ved, at jeg ikke har lyst til at være alene længere. Jeg har Silje, min familie,  mine venner og mit arbejde, men jeg savner en at dele det hele med. Men hvor f***** finder man sådan én? 

Jeg går faktisk bare ikke ret meget i byen, og selvom jeg gjorde, så tror jeg ikke rigtigt, jeg gider, det der med at møde én i byen. Hvornår har det lige sidst ført til noget, der varede længere end en enkelt nat? Ikke at der er noget galt i det, det skal der også være plads til. 

Men hvor er det så egentlig, man kigger? Jeg har prøvet med single.dk og dating.dk, men jeg gider faktisk (stadig) ikke, at betale ublu priser for det. Og så kunne jeg også lige mærke, at det var jeg slet ikke klar til endnu. Så de er lukket igen. 

Så er der jo tinder. Det er bare et mega overfladisk sted. Der er mange match, men ikke noget, der bliver til mere end et match. Jeg er nemlig af den gammeldags overbevisning, at det er manden, der skal tage den første kontakt - det viser sig at mange mænd, synes det er kvinden, der skal skrive først.. Så der ligger en del matches, mest fra tidligere, men også nogle nye. 

Det er ligesom bare heller ikke, fordi jeg synes, det virker som vejen frem. Og så er jeg lidt out of options.. Ja, jeg kan finde en at knalde med på tinder - det har jeg også gjort, og man skal ikke kimse af muligheden for at rebounde, men.. det "hjælper" for en enkelt aften, og jeg tror bare ikke på, at man kan finde noget blivende på tinder. Det har jeg i hvert fald stadig til gode.