Can't seem to get my a*se in gear..

I aftes var jeg inviteret til aftensmad og "vi skal lige snakke om den huslejestigning, vi har fået" hos DM og Janus.

Det viste sig mest at være aftensmad og mojitos og "næh se, der var jo Luffe - altså det er ikke et setup". Hvilket egentlig var meget sødt, men waaaaay too soon. Men det var en super hyggelig aften, med masser af hyggelig og sjov snak. De kender alle de samme mennesker og gamle slæng, så der var noget af det, hvor jeg bare sad og lyttede til deres fortællinger om alle de folk, som jeg ikke kender, men det var så hyggeligt og en rigtig rar aften. Der blev grinet en del og Janus legede pladefar og styrede musikken.

Desværre fik jeg virkelig ondt i hovedet - det er løgn, for det havde jeg haft hele dagen - og jeg tog derfor den sidste bus hjem. Ja ja, jeg havde fået tre temmelig stærke mojitos, men også en hel masse vand. så jeg var ikke fuld, vel nærmest bare en smule tipsy - at most - men jeg faldt i søvn i bussen. Nåede dog at vågne inden mit stop.

Jeg var hjemme lidt i 1, brugte aaalt for lang tid på at tage makeup af - min nye foundation er skøn og den dækker helt vildt godt (og er en smule for mørk, så jeg skal have købt den i en tone lysere), men den er a pain at få af. Sikkert fordi jeg ikke har en speciel god makeup-fjerner til ansigtsmakeup og derfor bruger min øjenmakeupfjerner til at fjerne alt makeup..

Nuppede en knoldpinepille på vej i seng og sov så til kl. 13! Og jeg har stadig ondt i hovedet, og render stadig rundt i mit nattøj. Og jeg skal drikke kaffe med DM ved 16-tiden og til Vin og Svin med Karin ca. kl. 18, så jeg skal sådan set snart til at igang - klokken er i skrivende stund 15:17, og da jeg jo ikke bor i midtbyen, skal jeg helst hjemmefra ca. 15:30, for at kunne være på Street kl. 16. Men jeg kan virkelig ikke rigtigt tage mig sammen til at gå ud og smøre et nyt lag makeup i fjæset og tage nogenlunde pænt tøj på, og så køre ind til byen.

Det er den der hovedpine, der lægger en dæmper på det hele. Så jeg bør nok lægge ud med at nuppe en pille og håbe på, den virker, inden jeg kører. Jeg er bare ikke vildt glad for at køre bil, når jeg har spist sådan en - det er ikke fordi, man ikke må, der er ikke den der trekant på pakken, som betyder, at man ikke må køre bil, men jeg ved, at jeg bliver træt når den begynder at virke og er så træt i en halv times tid.

Anyway, det skal nok blive rigtigt hyggeligt alt sammen. Så nu tager jeg mig sammen, hopper i noget tøj, smører makeup i face og drøner ind til kaffe. Uh, og husker den der pille. Og så må jeg jo slappe af, når jeg bliver gammel, eller noget..

Kommentarer

Populære opslag