Verdens ondeste mor

Ja, det er mig, hvis du lige nu vækker mit sovende barn og spørger hende.
Hvorfor? Jo altså...

Først så undlod jeg at tage telefonen, da hun ringede til mig på arbejde for at spørge, om hun måtte tage Laura med hjem. Vi har en aftale om, at hun selv må gå hjem ca. en halv time inden, jeg kommer hjem fra arbejde. Og i dag ville hun så gerne have Laura fra klassen med hjem. Nu var det bare sådan, at jeg sad til møde fra 15 til 16, og først opdagede, at hun havde ringet, da klokken var lidt i 16 og en af mine kolleger gik, fordi han skulle nå at hente børn.

Hun havde ringet 11 gange (Ja 11 - som i "én mere end 10) og lagt fire beskeder på telefonsvareren. Den første var meget sød, mens de sidste tre var knapt så søde. Den sidste var slet og ret "Du er dum!". Heldigvis havde Lauras mor også sendt en besked, hvor hun spurgte om tøserne måtte gå hjem til mig, og da jeg svarede på den et kvarter senere, var de åbenbart stadig på skolen, for Lauras mor skrev, at de blev meget glade og at hun sendte dem hjem til os nu. Cool nok.
Da jeg kom hjem hyggede de sig gevaldigt, og det var jo skønt.

Den anden årsag, som sikkert også er den, der fylder mest lige nu, er, at jeg tvang hende til at sove i sin egen seng. Det var hun ellers godt nok over hovedet ikke indstillet på, for hun havde altså lyst til at sove nede i min seng sammen med mig. Det har hun gjort hele sommeren, fordi der ikke er gardiner i loftsvinduerne på hendes værelse, hvilket lidt er et problem om sommeren, hvor det stort set aldrig bliver helt mørkt. Nu hvor det er blevet mørkt om aftenen, har jeg så insisteret på, at hun skal sove i sin egen seng, på sit eget værelse.

Det burde faktisk ikke være noget problem, for hun har før sovet på sit eget værelse. I flere år endda. Hun har endda også før sovet i den nye seng i det nye værelse, dengang da det stadig var nyt (og mørkt om aftenen) og det var der ikke noget problem i. Hjemme hos sin far sover hun altid i sin egen seng ("For jeg må ikke sove i deres seng, og der er heller ikke plads.").

Så hun kan faktisk godt sove alene. Det er bare fordi, hun synes det er super hyggeligt at sove sammen med mor. Hvilket det jo sikkert også er (for jeg er jo awesome! ;-) ), for hende.. men det grænser sig til det minimale, hvor hyggeligt jeg synes, det er at vågne, fordi jeg får en arm i ansigtet. Eller en fod...! Eller at vågne på kanten af sengen, fordi hun fylder det hele. Jeg elsker hende kæmpe højt og over alt andet, men jeg synes altså, at hun er gammel nok, til at sove alene nu. I hvert fald skal hun altså falde i søvn i sin egen seng. Og hvis hun så vågner og ikke kan sove/har haft mareridt, så må hun selvfølgelig gerne komme ned til mig.

Men nøj, hvor hun syntes, jeg var ond, da jeg holdt fast ved, at hun skulle sove i deroppe, også selvom hun gav sig til at græde og syntes, at det var bunduretfærdigt og enormt synd for hende. Så har jeg lovet, at hun må sove sammen med mig i morgen, hvor det er slik og stor-hygge-dag, og så håber jeg på, at det der med at sove i min seng, fremover er noget vi gør en gang i mellem, fordi det er hyggeligt og ikke hele tiden.
Wish me luck.