Btw #4
Endnu en mandag, endnu en kursusaften med Udlejerforeningen. Denne gang i selskab med kollega, hvilket er 100% federe end at være afsted alene. Og så om vedligeholdelse og forbedring. Det skal nok blive godt.
I dag gad jeg ikke sidde på arbejde hele eftermiddagen, så jeg er rykket på Street Coffee for at drikke lidt kaffe, læse nyheder og afvente veninde, der egentlig ikke rigtigt har tid til det, men som svinger forbi i allersidste åbningssekund og får en kop kaffe og udleveret sit spil, som hun og kæresten glemte hos os i lørdags. Og resterne af en ditto kage. Det var Tegn og gæt og det var meningen, at vi skulle have spillet det i lørdags, men vi var sent færdige med at spise (fordi maden var temmelig sent færdig - damn you tidsplan) og så kom vi til at drikke vin i stedet.
Vi fik ellers sådan rigtigt smart mad. Ande konfit fra Rema med hvide og brune kartofler, rødkål og rødvinssauce til. Og det var saucen, der drillede. Jeg havde simpelthen lige, i en hjerneprut (brainfart) af proportioner, glemt hvordan man laver rødvinssauce - fordi jeg aldrig laver den slags - jeg drikker min rødvin i stedet (hvilket jeg også - næsten - endte med at gøre med saucen). Jeg startede på en opbagt sovs og hældte så rødvin i i stedet for vand. Smart! Det smagte ad Pommern til. Så tog DM over og lavede den bedste rødvinssauce jeg har fået i år. Det er også den eneste, jeg har fået i år, men det blev den sådan set ikke ringere af. Jeg endte med at spise resten med en ske fra sauceskålen - godt, det ikke var regentparret, jeg havde besøg af, men folk, der ikke tager sig af den slags.
Temmelig urelateret, så har jeg meddelt mine forældre, at jeg gerne vil afholde årets juleaften hjemme hos mig. Det havde min mor ikke noget imod, så det satser jeg på, at vi gør sådan, så. Jeg glæder mig allerede til at vågne Juledag i min egen seng og så bare slappe af med Silje og lave ingenting derhjemme. Uden at skulle have pakket en bil med tusind gaver (det er slet ikke overdrevet med et barn i den størrelse), kat og al vores oppakning og så køre 2 timer i julemyldretrafik for at komme hjem. Hvilket realistisk set først ville ske den 28., fordi der er julefrokoster og Siljes farmor har fødselsdag den 27.
Nåhmen, jeg glæder mig. Skal lige have styr på logistik i forhold til barnet, som vist nok skal til et arrangement med sin fars familie på Mors, Lillejuleaften, mennjeg satser på, at mor og far vil tage hende med retur juleaften - det ville jeg i hvert fald værdsætte temmelig meget.
Og så er jeg blevet ret så hooked på Elementary. Den der "falder de nu for hinanden"-spænding er faktisk undervurderet i spørgsmålet om, hvilken serie, der vinder af Elementary og Sherlock. Jeg har dog stadig kun set ét afsnit af Sherlock og det er jo ikke meget at bygge en afgørelse på. Jeg vender tilbage, når jeg engang er færdig med begge.
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad