Jeg kan ikke sove, så random indlæg fra kladderne
Jeg skrev noget surt om Eurovision på facebook i en kommentar til en vens opslag om nogen en eller anden Kristendemokrat havde skrevet i en eller anden netavis (skal nok prøve at finde et link til artiklen). Der var nogle, der straks greb chancen til at skyde løs på religion (som jeg ellers normalt ikke er vild med - religion that is). Men jeg blev ærligt talt lidt harm over måden, der helt blev set bort fra pointen og langede ud efter religion som værende "roden til alt ondt".
Her er, hvad jeg skrev:
"Wow - det har ikke en skid med religion at gøre. Religion er ikke roden til alt ondt - det er fanatisme derimod - uanset i hvilken form, den optræder. Det kan I så tænke lidt over...
Uanset, hvad man måtte mene om Kristendemokraterne, så har manden fuldstændig ret i, at det var usmageligt, at der blev buh'et af de russiske sangere i lørdags. Det var to meget unge piger, der havde en ganske udmærket sang og det var fandme ikke i orden at opføre sig på den måde!
Desuden skal man virkelig være ignorant, hvis man tror, at det på nogen måde er blevet lettere at være homoseksuel i Rusland - eller bliver det i den nærmeste fremtid - blot fordi Conchita vandt i Eurovisionen
Derudover så er det så totalt irriterende, at man ikke kan finde ud af, at holde politik og alt muligt andet hejs ude af en begivenhed som Eurovisionen, blot for en enkelt aften. En aften, der skulle hylde musikken, og den, der mødte op med den bedste sang/melodi og leverede en præstation, der var meget bedre end alle de andre. Det var ikke Conchita, der gjorde det - jeg husker hans optræden, fordi det var en mand i kjole/den skæggede dame - jeg kan absolut ikke huske noget som helst af teksten - eller melodien for den sags skyld.
Det var heller ikke nogen af de andre. Der var intet enestående ved den finale, der var ingen numre, der skilte sig ud på en sådan måde, at sangen sidder fast i hovedet og er en ørehænger.
Og så er Conchita på ingen måde unik - han er ikke den første drag, der har vundet Eurovisionen, og han bliver næppe den sidste - og det ville undre mig meget, om hans sejr gjorde noget som helst mere for homoseksuelles rettigheder nogen steder, end Dana Internationals sejr gjorde i 1998. Alle fejrer det i et par uger og derefter er det glemt. Til gengæld havde han (Dana International) en sang, som man faktisk kan huske."
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad