"Julefrokost, din gamle kælling..."
"Hvor har jeg dog savnet dig!!" Eller i hvert fald bare glædet mig til, at du skulle komme.
Det var i fredags med nye arbejde - og det var fantastisk! Hverken mere eller mindre.
Jeg morede mig bekosteligt hele vejen igennem og - synes jeg selv - formåede at være beruset på den sjove måde. I ved den måde, hvor den "kæmpe" stak servietter, man fik udleveret, da man bare bad om en enkelt ekstra serviet, pludselig blev en ting, der skulle deles med alle andre til festen. Så går man da lige rundt ved alle bordene (og der var vel sådan cirkus og lige i omegnen af 12) for at spørge, om der skulle være andre ved bordene, der kunne have behov for en ekstra serviet, nu hvor vi kun havde fået udleveret én hver?
Det er sådan en dejlig måde at møde de andre festtiltagere på, og lige sondere terrænet: hvem er med på spøgen og hvem er ikke. Og lad os bare sige, at der var en ret stor kontrast mellem dem, der var hhv. ikke var med på spøgen.
Der var tydeligt nogle der mente, at humoren lå temmelig langt under bæltestedet til, at de ville kunne nedværdige dem selv til at have det sjovt med resten. Og så os andre, der ikke gad tage sig selv højtideligt nok til ikke at kunne hygge os sammen og have en festlig aften. Hvis du møder op til en julefrokost og kun vil drikke sodavand og snakke arbejde og andre seriøse sager, så skulle du ikke være taget med til den her fest - du kan kun skuffe dig selv.
Men heldigvis opdagede jeg faktisk ikke sådan rigtigt, de der, der mente, at de var for fine til selskabet - eller også havde jeg bare udset mig dem på min servietrundgang, og derefter valgt at holde mig langt væk fra dem :)
I hvert fald tror jeg, det er pænt længe siden, jeg har danset så meget til en fest, som jeg gjorde i fredags. Og det oven i købet pænt dårligt - men når dem man danser med er lige så dårlige og fulde på samme plan som mig selv, så gør det bare ikke rigtigt noget.
Og så ender man med at tage hjem fra byen pænt glad i låget og opdage, at selvom man var så stille, som en ninja, da man kom hjem. Og man sneg sig direkte på toilettet og fjernede makeup og børstede tænder, så vågnede ens mor alligevel på sin sofa-soveplads og hviskede, at man skulle huske at skrige, når man så, hvad der lå på ens hovedpude, når man nåede op. For barnet havde anbragt en Frankenstein-fastelavnsmaske og en bamse-rotte på hovedpuden, og lå i vild spænding på sit værelse med vågelampen tændt (kl. 4 om natten) og ventede på det der lille skrig.
Og så kom hun op til mig at sove - og så sover man altså bare godt efter en skøn julefrokost, når ens yndlingsbarn ligger lige ved siden af og putter
Det var i fredags med nye arbejde - og det var fantastisk! Hverken mere eller mindre.
Jeg morede mig bekosteligt hele vejen igennem og - synes jeg selv - formåede at være beruset på den sjove måde. I ved den måde, hvor den "kæmpe" stak servietter, man fik udleveret, da man bare bad om en enkelt ekstra serviet, pludselig blev en ting, der skulle deles med alle andre til festen. Så går man da lige rundt ved alle bordene (og der var vel sådan cirkus og lige i omegnen af 12) for at spørge, om der skulle være andre ved bordene, der kunne have behov for en ekstra serviet, nu hvor vi kun havde fået udleveret én hver?
Det er sådan en dejlig måde at møde de andre festtiltagere på, og lige sondere terrænet: hvem er med på spøgen og hvem er ikke. Og lad os bare sige, at der var en ret stor kontrast mellem dem, der var hhv. ikke var med på spøgen.
Der var tydeligt nogle der mente, at humoren lå temmelig langt under bæltestedet til, at de ville kunne nedværdige dem selv til at have det sjovt med resten. Og så os andre, der ikke gad tage sig selv højtideligt nok til ikke at kunne hygge os sammen og have en festlig aften. Hvis du møder op til en julefrokost og kun vil drikke sodavand og snakke arbejde og andre seriøse sager, så skulle du ikke være taget med til den her fest - du kan kun skuffe dig selv.
Men heldigvis opdagede jeg faktisk ikke sådan rigtigt, de der, der mente, at de var for fine til selskabet - eller også havde jeg bare udset mig dem på min servietrundgang, og derefter valgt at holde mig langt væk fra dem :)
I hvert fald tror jeg, det er pænt længe siden, jeg har danset så meget til en fest, som jeg gjorde i fredags. Og det oven i købet pænt dårligt - men når dem man danser med er lige så dårlige og fulde på samme plan som mig selv, så gør det bare ikke rigtigt noget.
Og så ender man med at tage hjem fra byen pænt glad i låget og opdage, at selvom man var så stille, som en ninja, da man kom hjem. Og man sneg sig direkte på toilettet og fjernede makeup og børstede tænder, så vågnede ens mor alligevel på sin sofa-soveplads og hviskede, at man skulle huske at skrige, når man så, hvad der lå på ens hovedpude, når man nåede op. For barnet havde anbragt en Frankenstein-fastelavnsmaske og en bamse-rotte på hovedpuden, og lå i vild spænding på sit værelse med vågelampen tændt (kl. 4 om natten) og ventede på det der lille skrig.
Og så kom hun op til mig at sove - og så sover man altså bare godt efter en skøn julefrokost, når ens yndlingsbarn ligger lige ved siden af og putter
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad