Men stop nu med at gøre ondt

Ja tak, krop, så tror jeg, jeg har fattet, at du blev udsat for ultra hårdt arbejde i fredags. Men altså, helt ærligt, behøver du blive ved med at gøre opmærksom på det hele f*cking tiden??!

Det gør ondt i mine mormorvinkearme, i mine sidemavemuskler, i mine tomler og i den der muskel, der sidder bag på låret nede ved knæet (hmmm, de der Medical Night-udtryk, har vist ikke helt sat sig fast..). Og hvorfor, spørger du? Jamen jo, altså, det var jo, fordi nogen foreslog, at vi lige tog en øver i svømmehallen i fredags. Altså "øv dig i havkajak inden du skal på instruktørkursus"-øver...
Og ja, det var da en formidable idé, og det var fedt at øve den der grønlændervending og næsten naile den, men min krop syntes faktisk bare ikke, det har været særligt sjovt siden. Og det er monster ærgerligt, for det er faktisk ikke så sjovt, som man måske skulle tro at have ondt over alt. Det værste er næsten det der semi-hold i nakken, det også fulgte med.

Men hey, det går vel over igen, og mega gerne inden den kommende weekend, for tror ikke jeg magter en hel weekend med kajak og ondt i kroppen samtidig... Måske jeg skulle gøre noget ved det der løbetræning, for at tage det værste i opløbet...