Lad os kalde det udlængsel

Jeg kom til at slå over på et eller andet rejseprogram med Jeremy Clarkson (jep, ham fra Top Gear - de der gutter laver sgu da efterhånden alt andet end at lege med biler), hvor han var i Frankrig. Ikke Paris (i hvert fald ikke de fem minutter jeg fik set), men et eller andet sted ude "på landet", countryside France.

Ååååh, må jeg ikke få sådan et job? Altså som person, der rejser rundt i verden (sammen med sit barn) og fortæller andre om, hvor fedt det er, smager på maden, møder de lokale - ser alt det spændende, som almindelige turister ikke får at se, fordi de ikke har et kamerahold i hælene, og et løfte om at komme i fjernsynet.

Så ville jeg tage rundt i Europa til at starte med. Jeg vil til Frankrig, Italien, Spanien, England - endda Tyskland, som jeg forestiller mig er dybt uromantisk, men hey, nu er det jo heller ikke en kærlighedsferie, men en imaginær forretningsrejse for et tv-program, der ikke eksisterer. Jeg har faktisk hørt, at der skulle være virkeligt flot i Tyskland, og på trods af hele det uheldige nazi-rygte, så skulle de vist også være vældig flinke "dernede" these days.

Og så en tur til Østen, Asien - Japan. ikimashoo! Det vil jeg virkelig gerne. Altså helt vildt gerne, men det er bare røvdyrt at komme til Japan, så det må også lige vente til jeg vinder den der million.

Men sådan helt ærligt, så har jeg nok bare brug for ferie, og for at komme lidt væk. Gerne til et sted, hvor der er varmt, og hvor man bare kan slappe af, slå hjernen fra og bare være... Det gad jeg godt.