Humbug eller...?

Jeg hader selvhjælpsbøger. Jeg er ganske overbevist om, at de er en fed fidus, som nogle terapeuter engang fik til at tjene en masse penge på andres smerter, lidelser, dårlige selvværd og hvad der ellers er at snylte på i forbindelse med selvhjælpsbøger.

Derfor var jeg en anseelig anelse skeptisk, da min læge anbefalede mig denne bog:
"Kærlighedens vildveje" af Connie Kragelund
En bog skrevet af en "kærlighedsrådgiver", par- og psykoterapeut med udgangspunkt i hendes eget kærlighedsliv. Den anskueliggør nogle basic parforholdsteorier og holder dem op mod det der er sket i den fortælling hun starter hvert kapitel med. Min læge sagde den var god, og at den sikker kunne hjælpe mig til at forstå mine egne reaktioner i hele dramaet (jo det var) med Smeden.

Er pt. nået til kapitel 6 af 17, og indtil videre beskriver det ganske godt dynamikken i min skilsmisse og den efterfølgende rutsjetur med Gut-fra-gammelt-arbejde - det et næsten skræmmende...
Men der er virkelig mange steder i de første fem kapitler, hvor jeg synes det rammer ret tæt på mig og mine forhold. Så nu er jeg ret spændt på, om resten af bogen også rammer plet, og om der skulle gemme sig nogle gode og brugbare råd, ud over de go'e gamle, som den allerede har præsenteret mig for: 
  • tal sammen om jeres problemer, følelser og/eller episoder, der var grænseoverskridende.
  • tal i det hele taget sammen.
  • mærk efter om det i virkeligheden er noget i dig selv, som skaber denne følelse - oplevelser fra barndommen, ungdommen eller andre forhold, som spiller ind.
Den lover at der kommer redskaber til sidst i bogen, som kan hjælpe til at ændre ens kærlighedsmønster. Det bliver spændende at se, hvad det så er for redskaber, og om de kan bruges til noget.. jeg er fortsat lidt skeptisk..

Kommentarer

Populære opslag