Jamen, hej Karma - stod du der??

Ja, det burde jeg nok have forudset. Et eller andet sted. Når man tænker på, hvor meget mig og Karma bare ikke er venner, as of late..

Min kære kollega, MAP - der skal overtage min portefølje, når jeg stopper til maj - var så "heldig" at rende ind i en blærebetændelse i december. Og det fik altså ikke lov til at gå ubemærket hen. Vi sidder på et 4-mandskontor - i pigeværelset. Vi er 3 kvinder og 1 mand. Og ud af os 4, var han den eneste, der nogensinde havde haft blærebetændelse. Ikke engang den ældste "krage" på snart 60, havde haft det på noget tidspunkt i sit liv. Og altså heller ikke mig.

Så vi gav den hele armen med at indkøbe tranebærjuice, tranebærte og sørgede for Cosmopolitans til julefrokosten, så han kunne blive den der blærebetændelse kvit.

Hvordan kunne jeg ikke forudse, at det nok skulle komme tilbage på karma-måden? Really? Blærebetændelse? Efter næsten 32 år, så skulle jeg lige have den? Okay. Men er vi så ikke også snart kvit så? Jeg mener bare, er vi ikke snart nået dertil, hvor hende der Karma backer the f*ck off?!
Ååååh, hvor jeg håber det. Det der medvind på cykelstien må gerne snart kicke ind på min side af gaden.

Nåhmen, det krævede en tur til lægen, som gav drugs, og de er heldigvis allerede begyndt at virke. De siger, det gør nas, sådan en blærebetændelse. Og det er egentlig rigtigt nok. Ikke helt som jeg havde forestillet mig, men det er jo, fordi folk altid siger, at det føles som at tisse knappenåle, eller skoldhed tis. Og helt ærligt, så har jeg nok haft lidt svært ved at sætte mig ind i, præcist hvordan det føltes.. Det kan jeg stadig ikke, men de har ret i, at det gør ondt. Og det føles som om man skal tisse 30 l, 2 sekunder efter man har rejst sig, og sådan føles det indtil næste gang, man overgiver sig, og går på toilettet igen. Thank God for drugs!