Skilsmissen, vol. 3 - the end

Det virkede, som om vi havde alt, og alt gik præcist som det skulle.

Men for mig var der noget der manglede, noget som jeg ikke rigtigt kunne sætte fingeren på. Jeg holdt utroligt meget af Mr. X, og jeg elskede at vi havde Silje sammen, men der var noget der ikke fungerede. Vores "intime"-liv var stort set ikke-eksisterende - jeg brød mig ikke om, at han rørte ved mig på den måde. Jeg tændte ikke på ham, og vi var kun sammen, når jeg ikke mente jeg kunne tillade mig at holde ham hen længere - hvilket var max. 1 gang pr. måned. Og det var af pligt og ikke af lyst..
Men man tænker, at det er meget normalt at lysten forsvinder efterhånden, og så tænker man ikke mere over det.

En eftermiddag på arbejde ændrede alt. Der var indbudt til afskedsøl for en kollega. Og jeg havde aftalt at jeg kom sent hjem. Det var hyggeligt, og der var masser af rødvin og øl. Det tyndede mere og mere ud i antallet af mennesker. Og vi rykkede tættere og tættere på hinanden. Det endte med at vi var to tilbage, og så kyssede vi. Jeg stoppede det, fordi jeg ikke ville gøre det mod Mr. X - igen.
Jeg fortalte ham ingenting - jeg ville jo ikke være ham utro, og jeg havde ikke lyst til at ødelægge det.

Efter 2 uger, var igen fest på arbejde. Til den fest snakkede jeg med en af mine andre kolleger, mest om hans forhold til sin kæreste, som ikke var for fedt. Og så spurgte han: Hvad med dig og din mand? Hvortil jeg svarede, at jeg ikke troede jeg elskede ham mere. Det røg bare ud af munden på mig, men jeg vidste med det samme, at det var lige sådan det var. Jeg elskede ham ikke mere - og det kunne han mærke.

Der gik vel et par dage, før vi fik snakket om det. Jeg fortalt ham ikke om kysset - der var ingen grund til at trampe mere på ham end højst nødvendigt. Vi indsendte skilsmissepapirerne lige inden vores to års bryllupsdag. Det var i april 2008, jeg flyttede herned, hvor jeg bor nu, i september 2008, sammen med Silje. Han blev boende i vores gamle lejlighed indtil slut december, hvor han flyttede til Mors. Sommer 2009 blev vi skilt.

Jeg blev håbløst forelsket i ham kollegaen, jeg havde kysset til den første fest. Vi sås indimellem, men det blev aldrig til andet en knalde-venner. Det viste sig, at han havde en kæreste.. Det var svært at komme over ham, da vi arbejdede sammen. Til at starte med i hver vores afdeling, men til slut i den samme afdeling. Jeg tror faktisk først, jeg sådan rigtigt kom videre, da jeg fik nyt arbejde - mit nuværende arbejde - 3 år senere. Ikke at jeg ikke havde flirter og småkæresterier i mellemtiden. Det havde jeg, men ikke nogen, der boede i nærheden. Og ikke noget der holdt.

Så jeg gætter på, at Karma virkelig er en kælling. I hvert fald i mit tilfælde. Jeg har ikke haft et meningsfuldt forhold siden jeg gik fra Mr. X.. Tag den, dame. Så kan du eddemame lære det!
Til gengæld ved jeg, at beslutningen om, at vi ikke skulle være sammen mere, var den rigtige for os begge to. Jeg elskede, og elsker, ham ikke, og så er der ingen idé i at blive i det. Det ville bare være endt meget grimmere på et senere tidspunkt, og evt. med flere børn "i klemme".