Åh, de dejlige drenge...

"Mine" dejlige drenge, N*Grandjean, spillede på Atlas i Århus her til aften og jeg havde billet! Jubiii, jeg elsker, elsker, elsker deres musik - og deres chit chat/ping pong/fortællinger (mest Nikolaj) mellem sangene. Og jeg havde glædet mig helt vildt til det! Men....

Jeg kom ikke afsted. Det hele stod og faldt (indtil i mandags) med, om jeg fandt en barnepige eller ej. Min barnepige blev syg, og har ligget halvdød (yes - vi kvinder kan også blive ramt af mande-flu) hele ugen. Og for at det så ikke skulle være løgn, så redede jeg lige mig selv en forkølelse - og her snakker vi også den slemme, slemme mandeudgave. Så jeg var faktisk heller ikke overdrevent opsat på at tage afsted med en stoppet næse og kraniet fuldt af snot. Men jeg ærgrer mig nu alligevel lidt. For hvem ved, hvornår jeg får chancen igen - de starter på noget nyt, og vist ikke helt nødvendigvis sammen.

Men jeg håber alle de, der dukkede op havde en rigtig hyggelig, dejlig aften i selskab med de herrer Nikolaj, Mikkel og Christian og nyeste medlem, og eneste kvinde, Søsser. Jeg ville så gerne have været der.
Øv! I har bare at komme igen, når jeg er rask!! ;)

Kommentarer

Populære opslag