Siden sidst, vol. 4

Min chef havde sølvbryllup på Independence Day, så vi var forbi en onsdag formiddag for at synge morgensang, og invitere os selv på morgenbrød, med løn, inden vi tog på arbejde.
Det er noget spøjst noget med sølvbryllupper og morgensang. Det er vist meningen, at man skal fange sølverparret på sengen, og vække dem med sang, så de bliver glade og overraskede. Men jeg har endnu ikke været med til morgensang, hvor sølverparret ikke allerede var vågne, havde købt rundstykker og havde gang i kaffen. Men fred med det. Jeg gad vel egentlig heller ikke selv stå i nattøj og morgenhår foran venner og familie enhverdagsmorgen kl. skod-tidligt. Ja ja, hvis jeg altså nogensinde kommer i den situation - hvilket jeg lige nu tvivler stærkt på, at jeg når med den fart jeg skyder på det område for tiden. Sidetrack, igen.. "Det er så yndigt...", og det var det faktisk også den dag. Har aldrig set min chefs kone, og de to passer egentlig ganske fint sammen. Samme rolige gemyt, ingen store armbevægelser og måske en anelse generte/ydmyge - sådan en slags soulmates :) Dejligt.