Hitting it pretty darn close to home..

Falder fra Rasmus Seebachs nyeste album Mer' end kærlighed - den rammer lige lidt for tæt på "hjem" her... Altså ikke hele sangen, men den del, hvor han synger:

"Ralle, pas nu på, du ikke virker alt for desperat.
Nej, nej, du ringer først i morgen.
Lad hende vente lidt, prøv at spille lidt smart nu.
Skriver endnu en besked, som jeg gemmer uden at sende den."

puha, jeg følte mig lidt for meget ramt af det vers. Det er simpelthen mig i en nøddeskal, hver eneste gang jeg møder en, som jeg godt kan lide. Skift Ralle ud med Anette, og så passer det perfekt.. Jeg dur simpelthen bare ikke til at spille kostbar.

"Men pludselig kan jeg ikke engang føre en helt almindelig samtale,
uden at snakke om dig.
Jeg tripper, når der går mere end fem minutter, før,
før du svarer mig."

Det er mig! Jeps, sådan render jeg rundt, når jeg har sendt en sms til ham jeg holder af.
Men helt ærligt: hvem vil ikke gerne elskes på den måde? Jeg vil ihvertfald gerne. Altså, i starten af et forhold, de første 2-4 mdr., hvor man lærer hinanden at kende, og så må det da gerne stilne af, når man har lært hinanden at kende og man er mere sikre på hinanden. Men indtil da, vil jeg meget gerne have små søde beskeder hele tiden, og føle at han tænker mindst lige så meget på mig, som jeg tænker på ham.. Er det ikke meget normalt??

Se videoen til sangen her, fordi jeg ikke kan finde ud af at lægge en video ind..