Grønne... negle?! :)

Halløjsa.
Jeg har vist egentlig forsømt mine negleopdateringer..
For en lille uges tid siden bestilte jeg jo lakker fra Billigvoks.dk, og dem hentede jeg så derude i torsdags. Den ene havde jeg ønsket mig længe, siden den kom ud faktisk. Den anden har jeg haft et meget ambivalent forhold til. D

Den første er Turqouise and Caicos, en meget fin lys turkis fra Essie. Og jeg er faktisk lidt pinlig over at indrømme, at jeg ikke har prøvet den på endnu.. Men det er jo bare fordi jeg tog den anden på i stedet ;)

Den anden er Navigte Her, også fra Essie. Første gang jeg så billede af den, var min reaktion noget i retning af: "Okay, den er grøn - men den er brækgrøn! Den skal jeg aldrig have". Men jo flere billeder jeg så af den, jo finere syntes jeg faktisk den blev, og til sidst var jeg simpelthen nødt til at købe den. Og da jeg så endelig fik den hjem, så havde jeg slet ikke lyst til at tage Turqouise and Caicos på, den virkede bare lidt for "almindelig" i forhold til Navigate Her. Så det var altså den der kom på. Og jeg bliver mere og mere forelsket i den, jo mere jeg kigger på den. Det har måske noget at gøre med, at mine hænder er blevet ret så solbrændte af at ro..? Jeg ved ikke, hvor fed den er til vinterbleg hud..

Den var ret nem at lægge, men den skal altså have to lag inden den er dækkende. Første lag blev meget stribet og gennemsigtig, men med andet lag var den som den skal være. Penslen er træls. Jeg er faktisk ikke overdrevent glad for Essies pensler. Det er svært at finde det sted på penslen, hvor den påfører lakken bedst, og breder sig mest ud. Men ellers er jeg ret godt tilfreds med lakken.

Kommentarer

Populære opslag