Æv, er det allerede slut???
I dag fik jeg lige set det sidste afsnit af Sex, kaos og bekendelser, mens Silje var til fødselsdag. Ja, jeg er altså en klovn til at huske at se det "live", så er det satme smart med sådan en boks, hvor man kan se tingene, når man kommer i tanke om dem ;)
Men jeg synes nu altså ikke at det skulle være slut nu... Jeg ville gerne vide, hvordan det er gået med Frida. Åh, lille Frida - jeg har lidt ondt af hende inde i hjertet, for hun minder på mange måder, rigtigt meget om mig. Fandt hun sig selv og derefter kærligheden?? Jeg håber og håber at lykkes for hende, for hun er sgu en god pige! Og Tove, der lige blev dumpet i sidste afsnit, af den ellers på pæne Kristian, som på mange måder virkede til at være god for hende. Og Maise der skulle flytte fra "mindernes hus" og skulle finde ud af at starte på en frisk et andet sted. Og så var der hende teenageren, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, Thyva eller noget, men nok fordi hun ikke rigtigt interesserer mig - jeg er ikke sikker på, hvad hendes historie egentlig går ud på...
Men! Hvor er jeg glad for Amiras slutning. En kærlighedserklæring fra hendes mand, som hun virkelig har haft brug for og ungerne er startet i vuggestue, så hun har endelig fået luft og overskud til at elske at være sammen med dem igen. Sådan som hun jo egentlig gerne ville have det med dem. Jeg håber det bliver ved at gå fremad for hende og hendes lille familie - det har de fortjent. Det er herrehårdt at være forælder, men det er mere en dobbelt så hårdt at være forælder til tvillinger. (Jeg har været tvillingehjælper i Århus Kommune for ca 8 år siden. Havde fem faste familier jeg kom hos, som aflastning og hjælp til alt det man ikke når, når der er to babyer, der ikke altid synes de skal sove samtidig. Men tit, hos dem jeg havde et rigtigt god forhold til, også blot som "et andet voksent menneske" man kunne snakke med, når babysnak var ved at gå dem på hjernen ;) eller som "Please, gå en tur med/leg med/underhold dem - bare en times tid eller to, så jeg kan få noget søvn!!" Så jeg ved hvor svært/hårdt det er, uden dog selv "rigtigt" at have stået med det). Så jeg forstår sagtens at Amira har haft det som hun havde det. Og det er egentlig trist at den slags tilbud ikke findes længere. For det kunne med garanti have hjulpet hende til at få et lille pusterum, så det ikke havde været helt så hårdt.
Anyway. Jeg synes godt, de må lave en opfølger, bare lige for at se, hvordan det videre gik med dem alle (ja, også hende teenageren...)
Nu vil jeg stå op, få morgenmad, ta' tøj på (ikke nødvendigvis i den rækkefølge), pakke alt det vi skal have med i sommerhus, pakke bilen, gøre lidt rent, affodre katten, aflevere neopren-handsker til Kristoffer, og køre til Klegod(!!???!!?!?!) for at fejre min mor og lillebror som havde fødselsdag hhv. i tirsdags og i lørdags :)
Fortsat god Flyveferie til alle
Men jeg synes nu altså ikke at det skulle være slut nu... Jeg ville gerne vide, hvordan det er gået med Frida. Åh, lille Frida - jeg har lidt ondt af hende inde i hjertet, for hun minder på mange måder, rigtigt meget om mig. Fandt hun sig selv og derefter kærligheden?? Jeg håber og håber at lykkes for hende, for hun er sgu en god pige! Og Tove, der lige blev dumpet i sidste afsnit, af den ellers på pæne Kristian, som på mange måder virkede til at være god for hende. Og Maise der skulle flytte fra "mindernes hus" og skulle finde ud af at starte på en frisk et andet sted. Og så var der hende teenageren, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, Thyva eller noget, men nok fordi hun ikke rigtigt interesserer mig - jeg er ikke sikker på, hvad hendes historie egentlig går ud på...
Men! Hvor er jeg glad for Amiras slutning. En kærlighedserklæring fra hendes mand, som hun virkelig har haft brug for og ungerne er startet i vuggestue, så hun har endelig fået luft og overskud til at elske at være sammen med dem igen. Sådan som hun jo egentlig gerne ville have det med dem. Jeg håber det bliver ved at gå fremad for hende og hendes lille familie - det har de fortjent. Det er herrehårdt at være forælder, men det er mere en dobbelt så hårdt at være forælder til tvillinger. (Jeg har været tvillingehjælper i Århus Kommune for ca 8 år siden. Havde fem faste familier jeg kom hos, som aflastning og hjælp til alt det man ikke når, når der er to babyer, der ikke altid synes de skal sove samtidig. Men tit, hos dem jeg havde et rigtigt god forhold til, også blot som "et andet voksent menneske" man kunne snakke med, når babysnak var ved at gå dem på hjernen ;) eller som "Please, gå en tur med/leg med/underhold dem - bare en times tid eller to, så jeg kan få noget søvn!!" Så jeg ved hvor svært/hårdt det er, uden dog selv "rigtigt" at have stået med det). Så jeg forstår sagtens at Amira har haft det som hun havde det. Og det er egentlig trist at den slags tilbud ikke findes længere. For det kunne med garanti have hjulpet hende til at få et lille pusterum, så det ikke havde været helt så hårdt.
Anyway. Jeg synes godt, de må lave en opfølger, bare lige for at se, hvordan det videre gik med dem alle (ja, også hende teenageren...)
Nu vil jeg stå op, få morgenmad, ta' tøj på (ikke nødvendigvis i den rækkefølge), pakke alt det vi skal have med i sommerhus, pakke bilen, gøre lidt rent, affodre katten, aflevere neopren-handsker til Kristoffer, og køre til Klegod(!!???!!?!?!) for at fejre min mor og lillebror som havde fødselsdag hhv. i tirsdags og i lørdags :)
Fortsat god Flyveferie til alle
Kommentarer
Send en kommentar
Sig hej, så bliver jeg glad