Er næsten en omvandrende vabel

Ih, jeg havde taget de fineste (ja altså min beskedne samling taget i betragtning) kilehæls peeptoes på i dag, og følte mig vældig smart og faktisk også en smule lækker. Det gik vældigt fint på cykel op i børnehaven med Silje, og derfra videre til toget. Mødtes lige med min tog-buddy og gamle kollega i toget. Og så var de ellers afsted på gåben ud på arbejde. Det gik faktisk meget godt indtil jeg syntes det gjorde lidt vel ondt på min ene hæl og jeg opdagede at stroppen (sling-back) havde gnavet hul på min hæl. Den sidste halvdel af turen syntes jeg bare det begyndte at gøre mere og mere ondt, flere og flere steder på min fusser. Nåede lige ind ad døren på arbejde, før mine sko kom af, og de kommer ALDRIG på igen!!
Jeg har 3 vabler på venstre og 6!! på højre fod. Fåårk, det er altså 9 vabler på 20 minutters gang! Lidt af en præstation, jeg ved det godt, men måske en præstation, jeg gerne havde været foruden. Mine fødder hader mig alt for meget lige nu.

Kommentarer

Populære opslag